Vi har lavet et futteral.
Vi fik opgaven "stukket ud" på den måde, at vi skulle tegne i et futteral, ikke forklaring på hvad ordet betød.
For mig et futteral et brillefutteral, det kunne jeg bare ikke se bort fra.
Definitionen på et futteral er en lille beholder designet til at opbevare/ transportere en bestemt ting i.
Efter vi havde tegnet foreslag til futteraler, fik vi opgaven: design og lav et mønster til et futteral til din egen mobiltelefon.
Mønsteret tegnes på skindet og skæres ud med en stanleykniv
Det er en rigtig dårlig ide at tegne med kuglepen, det bliver grimt!
(Også selvom man tegner på bagsiden)
Skindet skal "præpareres" før syningen. Man kører med et sporehjul til skind .
Derefter laves hullerne med en syl. Her bruges en kork-klods som underlag.
Jeg valgte at sy en strop i futteralet, så kan man hænge mobilen om halsen i en kæde, eller i en bæltestrop. Stroppen og et skindstykke til en magnetknap til at lukke futteralet med, blev syet på før det blev syet sammen. Jeg valgte at sy stykkerne på med korssting og jeg valgte at sy futteralet sammen med små ri-sting, jeg syede frem og tilbage, så syningen kommer til at ligne en symaskinsstikning.
Vi brugte en skindnål (en skindnål er medet skarp, den er trekantet i spidsen) Vi brugte vokset tråd.
Det færdige futteral - med telefon i :-)
Der er "meget" forarbejde før man kan komme til at sy sit emne, man skal også være meget præcis, det er ikke godt at være for sjusket og for hurtig med sin tilberedelse.
Jeg kunne også godt have valgt knaphulssting til sammensyningen, det havde også været smukt tror jeg, det vil jeg afprøve en anden gang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar