Matertriel kultur - litteratur om emnet.

Til dette emne læser vi også en del litteratur.
Det er en god blanding, at vi både er aktive med hænderne og med hjernen på dette studie.

Jeg har læst om  gamle håndarbejdsteknikker. Det kan jeg godt mærke på mig selv er mere interessant at læse om, end det mere filosofiske/pædagogiske stof. 

Hvad betyder materiel kultur?

Vi skal ifølge vejledningen fra ministeriet undervise eleverne :

Gennem håndværk og design  tilegner eleverne sig forståelse

for ressourcer, miljø, bæredygtig udvikling og materiel kultur

lokalt, globalt og over tid.

 

 

Materiel kultur handler om hvilke signaler vi sender ved at bruge et bestemt materiale, det handler om ting og metoder vi efterlader os, det handler om vaner - vores vaner.

 

                                                                                              

 Materiel kultur har en historisk demission, der er forskellige stilperioder.
 
Kulturen rundt om i verden er forskellig, Teknikker er måske lidt forskellige rundt om i verden (f.eks. strikning)

Eleverne skal vide hvordan ting skabes og hvordan tingene har udviklet sig.

Forskellige artikler:

Willum Jensen skrev om, da han fik strikket en trøje i uldgarn fra hans eget får. En trøje der ville kunne holde hans tid ud.

Han fik nogle damer til at forarbejde ulden - karte, spinde og tvinde garnet, strikke og valke trøjen.

 

I dag er det meste tøj fabriksfremstillet og meget af det tøj vi køber i dag holder ikke til daglig slid i mange år.

I etnologien finder vi materiale til at undervise om vaner og tings opståen. Bjarne Stokkelund skriver i sin artikel :Tingenes kulturhistorie netop om hvordan samfundet er gået fra egenproduktion til industriproduktion, masseproduktion. Mange mennesker ved i dag ikke hvorfra og hvordan man fremstiller de produkter, vi køber i stor stil. Går en ting itu smides den på genbrugspladsen, ikke for at genbruges som før i tiden  men for at bortskaffe den og købe nyt.

Ændringer i samfundet mellem produktion og konsuption har skabt tab af viden om materialer og fremstillingsmåder.

Malin Vesseby og Grete Gunneg fortæller levende om naturmenneskenes udnyttelse af hele dyret. Meget af den viden naturfolkene havde er desværre gået tabt i dag.
Vi har læst om regntøj af dyretarme, skind til tøj og tasker, sener der kan bruges til sytråd, her er slagtemåden ( den industrielle) med til at den kunnen at lave tråd af sener ved at gå i glemmebogen, trist! (Vesseby og Gunneg har studeret brugen/anvendelsen af tarme).
Mange steder undermineres brugen af skind / hele dyret også af det moderne menneske, det er ikke politisk korrekt at bruge skind fra dyr, den indstilling har ødelagt det for mange naturfolk, de mister deres "livsgrundlag".

Det er vigtigt at vi får fortalt vores elever om fremstilling af ting, at man selv kan arbejde med forskellige materialer, hvis menneskene ikke lærer at arbejde med materialer og teknikker vil meget gå i glemmebogen. Det er vigtigt selv at arbejde med fremstilling af ting, vi får et fattigere samfund hvis ingen kan noget.