Bedre sent end aldrig :-)
I september 2014 skulle vi i gang med at bruge de store maskiner i sløjdlokalet. For at komme i gang var opgaven at lave en æske .
Vi skulle lære at bruge afrettermaskinen, vi skulle i gang med at bruge rundsaven.
Vi fik et stykke træ og gik friske i gang med opgaven:
Lav en æske / kasse hvor hjørnerne skulle skæres i "Smi"
En god ide var også at sætte dyvler eller skruer i efter den var færdiglimet.
Vi lavede en lukket kasse som så blev skåret op i låg og kasse.
Jeg fik ret hurtigt skåret sidestykkerne op, skåret "render" i træstykket til låg og bund og fundet finértræ til låg og bund.
Så gik der lang tid før jeg fik "dyvlet" og skåret kassen op i to dele.
Så gik der endnu længere tid før jeg fik høvlet kanterne på siderne hvor hængslet skal sidde, Så blev hængslet sat på - med forhindringer!
Først fik jeg sat hængslet omvendt på låget - suk! Da skruerne ikke var de rigtige var de svære at få ud igen. De var endnu sværere at få skruet fast!
Nå ud med skruerne - med pedellens hjælp - lidt mekanisk hjælp tror jeg.
Nu er hængslet endelig på og nu skal det så bestemmes hvad kassen skal bruges til? den skal jo bruges til noget fornuftigt, jeg er lidt "stolt" af den.
Jeg skal sætte "et lukke" på og så tror jeg det bliver en sykasse, derfor skal der på låget sættes en nålepude.
Desværre lavede jeg kun en udskæring til lukket i den ene side (låget), jeg tror jeg på næste kasse vil lave en udskæring(fræsning) i kassen også, så lukker låg og kasse helt sammen, der er lige en smule luft. Det kan også være fordi det er "forkerte" skruer der var at bruge.
Denne kasse er nok et godt begynderprojekt - eller et af de første træprojekter man laver med børnene.
Man kan bruge kassen til "alverdens" ting, den kan males, man kan lave en collage på loget, eller bare lave den stå som den er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar