En nutidig udgave af et ur.
Som vores første modulopgave skal vi lave et nutidigt ur. Hvad bruge vi i dag et ur til? Hvem bruger ur? Bruger nogen overhovedet et ur mere?
Mange bruger deres mobiler som ur. Andre bruger radio/tv som tidsvisere.
Mange børn kender i dag ikke til at gå med ur og slet ikke til den analoge tidsvisning. De kender den digitale tidsvisning.
Mange børn og unge mennesker har i dag ikke brug for at lære klokken at kende, de bliver hentet og bragt af deres forældre til de ting, de nu skal til. De har ikke brug for at vide, hvornår de skal fragte sig hjem eller til sport, den sag klarer forældrene.
Måske et spændende og nutidigt design af et ur kunne lære nogle børn den analoge tid. Et ur der er sjovt at kikke på.
Det er det opgaven går ud på : at designe et nutidssvarende ur.
Idegenering.
Vi skulle i vores studiegruppe idegenerere over ordet UR.I en idegenering kommer som det første deltagernes almindelige ideer (viden om hvad et ur er), så går deltagerne over til de vilde ideer og til sidst skal deltagerne så snævre ind og bestemme sig til et bestemt produkt. (fra "Idegenering" af Mette Volf og Rikke Slot Kristensen).
Hvad tænker vi på, når vi får ordet "ur " stukket ud?
Æggeur, armbåndsur, vægur, stopur, lommeur, skakur, solur,vækkeur, Bornholmerur, stueur,køkkenur.
 |
| Dette er vores brainstorm (fælles ord omkring ordet UR) |
Vi var også inde på at tale om traditionelle urskiver og utraditionelle urskiver.
Vi kom også til at tale om urets funktion og dermed til at tale om tidtagning.
Hvornår hører vi første gang om at tage tid?
Det gør vi i biblen: Gud skabte jorden på 7 dage.
Hvornår hører vi så næste gang om tidtagning?
Urets historie går langt tilbage i tiden.
Et af de første ure man kender er et
eller var et solur. Et af de største
solure, der også var en kalender, blev bygget af kejser Gaius Octavius Augustus
(63 fvt.-14 evt.)(( Fra solur til atom-ur. Lidt om tidsmålernes udvikling Af Louis Nielsen, cand.scient. i fysik og astronomi Lektor ved Herlufsholm)).
Ure og begrebet tiden har mennesket forsket i altid – og gør det endnu, og arbejdet med.
Jeg vil lave et ur til et barneværelse.
Det skal være et tog. Det skal designes specielt til Lukas, han er helt vild med toge og især Øresundstoget, det kører nemlig til "Farm". Jeg ville også lave et ur, der ikke er rundt, derfor søgte jeg at lave en anden form. Den første tanke var måske en trold, Krøllebølle, men det er for oplagt og ikke et efterspurgt design, der hvor uret et tiltænkt.
Samtidig vil jeg lave uret til en billedramme. Vinduerne skal skæres ud og der skal kunne sættes billeder ind. Der skal kunne skiftes billeder, sådan at hvis Lukas er i nærheden af mormor og morfar er farmor og farfar langt væk og visa versa.
Meget af min idegenerering foregår oppe i hovedet og på mærkelige tidspunkter, ikke når jeg sætter mig for at tænke og få ideer. Det er svært at lave et moodboard, der kan vise tankerne og ideerne.
mit moodboard - eller mit forsøg på at lave et moodboard.
Forsøg /overvejelser til dekorationer:
En håndværksmæssig metode, der kan vælges til at dekorere uret med, er Intarsia.
Intarsia er en meget gammel metode til at pynte sine skabe, møbler og skrin med.
Intarsia er at indlægge andre materialer og andre farvenuancer i den ting man laver.
Intarsia laves ikke kun med træ, man kan lægge marmor, perlemor og metaller ind.
Man kan også strikke intarsia.
Intarsia i træ laves ved at man lægger to eller flere stykker finer sammen. Man skærer figuren ud med et løvsav, så limer man delene sammen og sætter den færdige intarsia på sit stykke træ, som man så forarbejder færdigt
Jeg vælger ikke at bruge intarsia til dette design , der skal megen øvelse til og med mit urs udformning, kan jeg ikke lige se, hvordan jeg skal kunne løse dette på håndværksmæssig tilfredsstillende måde.
Børn i 4. 5. klasse hvor håndværk og design ligger som obligatorisk fag på min skole, vil måske ikke mestre denne metode. Jeg tror det skal være ældre elever og mere håndværksmæssige erfarne elever, der kan bruge denne metode.
Vi har også undersøgt geometriske mønstre. Vi prøvede at lave geometriske mønstre i en papirudgave. Vi brugte tre farver : sort, grå og hvid.
Vi skulle prøve at omsætte mønsteret til korssting. Jeg valgte dog et sy korssting efter nedenstående forslag.
Korssting syes normalt på stof. De fleste syer det på aidastof eller stramajstof, men man kan godt sy det på træ. det er en interessant teknik - og tanke !
Jeg har i mine designovervejelser tænkt på,om man kunne sy tallene til uret som patchwork. Tallene skulle syes over pap og så limes på urskiven.
Men jeg vil bruge korsstingsteknikken! Det vil ikke fylde nær så meget som stof rundt om pap og så pålimet.
Når man skal sy korssting på en finerplade må man først bore huller, jeg satte mit mønster på finerpladen og borede huller. Jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke havde afmærket mine krydser godt nok, jeg måtte undervejs ændre nogle huller.
En ting jeg også har lært, er at jeg ikke skal bore huller ned i "den blå luft" så bliver bagsiden ikke pæn, den flosser. Jeg skal, når jeg arbejder på uret, have en træplade nedenunder.
Her er mit forsøg på at sy korssting på træfiner. Teknikken er fin og let at lave, det der kræver noget er indtegning af tallene så der bliver fine ensartede borehuller.
Jeg skal nok overveje hvor tæt mit 1-tal og 2-tal kan sidde.
Jeg skal også overveje hvilken slags garn jeg vil bruge.
Den røde tråd er en snoet entrådet tråd, det grå garn er flertrådet Amagergarn.
Jeg vil lave vinduerne i toget som billederammer, sådan at Lukas, farmor og farfar kikker ud, når og hvis han så flytter til Bornholm og så skal med toget til mormor og morfar, kan de komme i rammen/vinduet.
Som vinduesglas vil jeg bruge plexiglas. Det skal saves meget nøjagtigt ud. Jeg afprøvede på dekupørsaven, men den skar så hurtigt at klingen blev varm og smeltede plexiglasset sammen igen, så der skal bruges en løvsav og håndkraft.
Jeg vil bruge knaphulssting til at indramme vinduet, det er også en sjov teknik at bruge sammen med træ.
Et af mine problemer er hæftningen af endetråden, det er jo let på et stykke stof, men noget svære på et hårdt materiale. Det vil jeg løse ved at "binde" tråden fast til bagsiden med malertape, måske en lille klat lim.
Jeg vil nok vælge en sølvtråd at sy tal og vinduesrammerne med, den "fylder" mere end Amagergarnet.
Mit arbejde med mit ur:
Toget er skåret ud og gjort klar til videre forarbejdning.
Detaljer tegnes på toget efter kopi fra intranettet
Toget er nu malet og skal tørre så broderiet kan påbegyndes.
Uret er nu færdigt til de sidste detaljer: urværket og billederne
Det færdige ur
Uret som emne i en skoleklasse:
Jeg vil arbejde med temaet "ur" i slut 5. klasse allerhelst i 6./7. klasse, hvis eleverne på skolen har håndværk og design på disse trin. Jeg vil gerne vente med uret, så eleverne har en god grundlæggende viden om brug af lokalet, materialer, maskiner og redskaber. De skal også gerne have prøvet at ideudvikle et produkt før.
Rammen for eleverne:
Urene skal fremstilles i krydsfiner.
Uret skal være kvadratisk eller cirkelrundt med en valgfri radius på mellem 10 - 15 cm.
Eleverne får hver et urværk.
Uret skal dekoreres efter eget valg, men der er disse valgmuligheder:
Dekupage, udsavede figurer, pålimning af selvklæbende plastik.
Nogle elever kan få lov at dekorere med pålimning af andre ting, hvis designet tillader dette.
Eleverne får først et oplæg fra læreren om urets historie gennem tiden, et oplæg om forskellige ure og berømte urfremstillere.
Idegenering/inspiration:
Eleverne skal to og to ud i byen og søge inspiration til designs af ure.
De skal vælge form og udseende.
De skal lave skitser og vælge materialer til dekorationen ( dekorationen kan være tal, eller det kan være "billeder". de fremlægger deres ideer og læreren indtænker de forskellige ting eleverne skal afprøve for de forarbejder uret.
hver elev vælger et design til deres eget ur.
Fremlæggelse/evaluering:
Eleverne laver en PowerPoint / logbog, hvor de dokumenterer hvad og hvordan de arbejder og evaluerer dem selv. De viser klassens øvrige elever og læreren resultatet.
Evaluering:
Endelig er uret færdigt, det har kostet blod, sved og tårer. Blod fordi jeg ridsede fingeren på sandpapir, sved fordi der skulle slibes rigtig meget på plexiglasset for at få det tilpasset, tårer fordi jeg først ikke kunne få urværket til at passe / få møtrikken til at tage fat.
Jeg er tilfreds med mit produkt! Det har været en udfordrende og grænseoverskridende proces for mig. Jeg har næsten overvundet skrækken for at bruge båndsav og dekupørsav. Jeg tør nu bruge bormaskinen - store ting!
Jeg har altid veget fra at bruge maskiner, min far var super god, jeg overlod gerne maskinerne og fremstilling af ting til ham. Min bror er tømmer og perfektionist!
Hvis jeg skal lave huller / billedrammer med børn, vil jeg bruge plastik(tomme lamineringslommer) til vinduer, det er en lettere proces for børn.
Jeg vil en anden gang huske at slibe vinduesrammerne, det glemte jeg, jeg var så ivrig efter at få færdiggjort toget. Jeg glemte toget i Hasle og måtte have det bragt til Rønne - tak for hjælpen til Pernille. Så i bare stress glemte jeg at få slebet vinduerne helt rene og lige, det mærkede jeg, da jeg skulle tilpasse plexiglasset, det gjorde jeg til sidst, efter jeg havde malet og broderet, det skulle være gjort i omvendt rækkefølge.
Håndværksmæssigt har jeg lært en masse, også at overskride mine egne grænser, det er nok sundt at holde in mente, det er der jo mange elever der skal hver dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar