”Kreativitet og læringsmiljøer” i Håndværk og Design - 3. Modulopgave
Af Tina Dahl, Pernille Stougaard & Lulu Faber
Indledning........................................................................................................................................................... 3
Problemformulering.................................................................................................................................... 4
Metodeafsnit.................................................................................................................................................... 4
Inddragelse af fagformålet?..................................................................................................................... 5
1. Lærerens planlægning....................................................................................................................... 6
2. Ideudvikling & ideafprøvning........................................................................................................ 7
3. Produktrealisering............................................................................................................................... 8
4. Evaluering...................................................................................................................................................... 9
Konklusion....................................................................................................................................................... 11
Indledning
Vi lever en i tid, der er i rygende forandring. Man behøver ikke meget fantasi til at forestille sig, at vores fremtid kommer til at stå over for udfordringer ift. de problemstillinger et foranderligt samfund giver. I denne sammenhæng ligger det naturligt at spørge, hvad der skal til, for at vi mennesker kan redefinere den virkelighed og de ydre rammer vi befinder os i, for at de kommer til at matche de fremtidige behov? John Haskett kombinerer denne problematik med beskrivelsen af design på følgende måde: ”Design er menneskets evne til at forme sine omgivelser, så de opfylder vores behov og giver vores liv mening.” (Hvid, 2011). Regeringen har i høj grad erkendt hvad der skal til, for at elever bliver klædt på til fremtidens udfordringer. De lægger således vægt på at landets elever vil opnå kompetencer, der er i stand til at ruste dem til en fremtid i udvikling. I fagets formål står der således:
”Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes.”
For at gøre dette er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på de produkter vores elever skal fremstille, men ligeså fokuserer på de værdier og færdigheder eleverne skal opnå. Altså den undersøgende og problemløsende færdighed. I denne opgave vil vi give vores bud på, hvordan elever kan opnå disse kompetencer, derudover vil vi kort komme ind på det dannelsesperspektiv, der ligeledes ligger bag vores opgave som lærere. For vi lever jo ikke kun i en planøkonomi, hvor det er vores opgave at opfostre kreative elever, der rustes til fremtidens udfordringer, men ligeså er vi lærere, der har et ansvar til at se på dannelsesperspektivet ud fra en mere holistisk synsvinkel. For at spore os ind på en rød tråd er vi derfor kommet til følgende problemformulering:
”Hvordan kan vi strukturere og rammesætte et læringsmiljø, som udvikler og stilladserer elevers arbejdsformer, så de udvikler deres kreative evner og motiverer dem til nytænkning på en entreprenant måde?”
Metodeafsnit
I løsningen af disse problemstillinger vil vi anvende fem faser i den kreative proces, som udgangspunkt for undersøgelsen, nemlig lærerens planlægning, ideudvikling og ideafprøvning, produkt realisering og evaluering. Vi vil opbygge opgaven så vi anvender de metoder og teorier der er relevante ift. opgavens problematikker.
I vores bud på hvordan vi mener at kunne skabe det ideelle læringsrum for kreativ udvikling, har vi lagt vægt på en rød tråd ift. hvilken rammesætning, der er nødvendig at udføre. Således tager vi udgangspunkt i Lene Tanggaard & Svend Brinkmanns bog om ”Kreative læringsmiljøer i skolen”, med særlig fokus på Christian Jantzens artikel ”Opdragelse til kreativitet” og parrer den med teori fra Martin Hansen omkring den forberedende og begyndende forestillingsevne, der er vigtig i den kreative startproces, og med den praktiske omsætning at forbinde den med Pernille Kroghs ”Sådan arbejder vi med værkstedsfag” og Lilian Rohdes “Innovative elever” med undervisning i FIRE fase modellen, da de giver et godt bud på, hvordan man kan virkeliggøre den kreative arbejdsproces. Til slut vil vi komme ind på evaluering, hvor vi hovedsageligt vil bruge Lars Lindström som teoretiker.
Inddragelse af fagformålet?
I vores opgave har vi valgt at se på og pointere de vigtige steder fra fagets fagformål, som vi mener er relevante. Således står der at:
”Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi.”
Her ønsker vi at fremhæve ordet ”sansemæssige”, da vi ligeså mener, at det er vigtigt at faget H&D giver elever en sansemæssig oplevelse.
“Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes.“
Her ønsker vi specielt at pege på den måde eleverne skal arbejde på, nemlig på en undersøgende, problemløsende måde, så en kreativ og innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Det er vigtigt at kigge på, at eleverne skal arbejde på en undersøgende måde, da denne arbejdsmetode hermed udelukker nemme løsninger, som arbejdet med ”prototyper af fuglekasser”, som det ofte er blevet set i sløjdundervisningen indtil nu. Det er altså vigtigt, at vi i vores planlægning af undervisningen, inddrager det undersøgende og problemløsende element. Og hvordan gør man så det?
1. Lærerens planlægning
I planlægningen af en kreativ proces vil vi med Stenberg og Lubart (1999) (Jantzen, 2009, s. 173) kreativitetsteorier inddrage og tage højde for fem betingelser for kreativ adfærd, som de mener skal være til stede i et sådant forløb.
● Eleverne skal opnå en tilstrækkelig viden eller en teknisk kunnen indenfor faget, der gør at de kan gå i gang med en kreativ proces. I H&D skal de eksempelvis gives opgaver, der giver dem tekniske færdigheder i bløde og hårde materialer, som det at sy på symaskine eller at save i træ eller forme i metal og andre materialer. De skal kende til materialers potentialer og karakter og kende til deres hidtidige anvendelse.
● Eleverne skal opnå en tankestil, som hjælper dem til at identificere udfordringer og finde frem til løsninger og almene regler for sådanne udfordringer. I designprocessen kan det udvikles ved at eleverne undervejs reflekterer og italesætter deres proces, så de anskuer deres idé/ produkt fra forskellige vinkler.
● Eleverne skal støttes i deres handlinger og valg, så de oparbejder en selvtillid, der giver dem modet til at tænke utraditionelt, tage chancer, en vilje til at overvinde modstand og evnen til at takle usikkerhed. Moholy-Nagy metoden arbejder på at nedbryde elevens frygt for at slå til: ”Genfundet selvtillid øger elevens evne til at slå igennem og lysten til at tage chancer”. (Jantzen, 2009, s. 174)
● Eleverne skal individuelt udfordres ud fra deres kompetencer og evner, så de får en høj grad af indre motivation og engagement i designprocessen.
● Rummet/værkstedet og omgivelserne skal støtte op om processen, så det/den bliver et incitament til udfoldelse, og hjælper eleverne til at føle sig trygge og velkomne. De skal støttes både fagligt og socialt, så der er vilkår og betingelser i skaberprocessen for mange muligheder, retninger og synsvinkler.
Disse elementer tager vi højde for i den kreative proces og planlægningen af den. Strukturen i planlægningen tager sit udgangspunkt i en fænomenologisk tænkning, hvor de overordnede mål sætter rammerne for processens forløb og metoden “værkstedsfag” anvendes til opfyldelse af delmålene og styring af forløbet.
2. Ideudvikling & ideafprøvning
I forhold til arbejdet med eleverne, er det vigtigt at bruge en del krudt på idéudviklingsfasen. Faget H&D er ikke kun blevet skabt, for at elever kan lære at arbejde med forskellige materialer, og for at de kan fremstille produkter, men spørgsmålet er i lige så høj grad, om elever får en forforståelse for, at det er menneskets ansvar at ”forme vores omgivelser, så de opfylder vores behov og giver mening” (Hvid, 2011, s. 1) , dvs. at design skal være i stand til at tilpasse vores behov til vores samfund, der er i konstant forandring. For at gøre dette kræver det, at elever er i stand til at idegenerere og udfolde deres kreative evner.
Men, hvordan kan vi støtte disse færdigheder som lærere? Det giver Lilian Rohde et godt bud på i hendes bog: ”Innovative elever”, hvor hun i kapitlet ”ideudvikling” fremlægger adskillige hands on metoder, der egner sig til denne fase. Hun pointerer vigtigheden i, at kreativitet ikke bare er noget, der kommer flyvende af sig selv, men er et flow som man vha. forskellige teknikker kan komme ind i. Det er vigtigt at eleverne bliver ført ind i dette ”hellige rum”, hvor de ikke bliver forstyrret, hvor de netop kan komme ind i et flow, hvor der er fokus på divergent tænkning.
Et produktmål i denne fase kunne være, at eleverne får skitseret så mange ideer på skrift eller i hurtigtegninger som muligt, og får oprettet en idebank. Det kunne også være, at de får den udvalgte ide formuleret så præcist, at den kan udvikles til en prototype (Rohde, 2013, s. 56). Det er lærerens ansvar at styre denne proces, og at skabe et trygt læringsmiljø, hvor også skæve ideer har plads. Måder at få dette til at ske på, kan være at arbejde med forstyrrelser, med overraskelser og med en fænomenologisk tilgang. Det handler om at skabe benspænd for de vante tankemønstre. En god metode i den begyndende fase er at arbejde med en optakt, som Pernille Krogh formulerer det i artiklen ”Værkstedsfag” (Krogh, 2013, s. 7), hvor man vha. overraskelsen og den sanselige oplevelse, kan sætte elevernes fantasi i gang. Mulige metoder til idegenereringsfasen kunne også være brainstorm, omvendt brainstorm, og visuel brainstorm, hvor eleverne tegner deres ideer i stedet for at skrive dem. Det kunne være metoden papirprototyper, der handler om at lave en prototype af papir eller pap, før den bliver fremstillet rigtigt. I det hele taget er det en god ide, at lave en idévæg eller et helt rum til idefasen, der kan udvikle og fastholde ideerne (Rohde, 2013, s. 134) .
2.Produktrealisering
Med Pernille Kroghs Værkstedsundervisning er der udstukket et tema og en rammesætning, som eleverne kan produktrealisere ud fra. Med denne afgrænsning kan eleverne anvende og samle alle de færdigheder og resultater, de har opnået igennem ideudviklingen og ideafprøvningen.
Det er først når de har rigtig mange ideer, de kan reflektere, vælge, og vejledes af læreren og med de andre elever, hvordan udformningen af deres produkt endeligt skal komponeres. ”Læreprocessen blev således befordret ved den studerendes gradvise opdagelse af sine egne potentialer, hjulpet af en ”mester” der udfordrede og motiverede ”lærlingen” til at præstere det ypperste.” (Jantzen, 2009, s. 181)
Det er først på dette tidspunkt eleverne bliver i stand til at idéudvælge og føre ideen ud i livet og skabe noget nyt. Det er med denne forståelse, de kan tage chancer, gå ind i det tomme rum, innovere og få den entreprenante kompetence, til at realisere et produkt.
”Kreativitet og faglighed er ikke hinandens modsætninger. At være kreativ betyder tværtimod at udfolde sig fagligt kompetent på en nyskabende måde”. (Jantzen, 2009, s. 174)
4. Evaluering
I færdigheds- og vidensmål for Håndværk og design står der under fasen ”Design”, at eleverne skal arbejde med at præsentere og vurdere egne designprocesser og egne produkter.
Evaluering er en lige så vigtig proces som ideudviklingen, ideafprøvningen og produktrealiseringen. Evalueringen er procesorienteret, hvor eleverne gennem hele forløbet lærer at italesætte og reflektere over deres proces. De skal opnå at kunne se på deres resultater fra mange vinkler og inddrage andres vurderinger, både lærerens og medstuderendes synsvinkler.
Lars Lindströms otte proces- og produktkriterier er et godt udgangspunkt for en formativ og summativ evaluering. (Tanggaard, 2009, s. 151))
De tre produktkriterier er:
- målopfyldelse for et billede/en billedserie (selve produktet kunne vi omskrive det til i H/D),
- farve, form og komposition,
- håndværksmæssige færdigheder.
De fire proceskriterier er:
- undersøgende arbejde,
- opfindsomhed,
- evnen til at bruge forbilleder
- evnen til selvvurdering.
- Lærerens endelige evaluering
Lillian Rodes og Anja Lea Olsens evalueringsskema giver et godt udgangspunkt for en evaluerende samtale mellem eleven og læreren. I skemaet arbejder man med : Opgaveløsning/produkt, proces,selvregulering, selvkompetence.
(Innovative elever, Undervisning i fire faser side 181)
For at give eleverne kompetencer til at selvevaluere deres eget produkt kan man anvende filmen om produktanalyse (film fra youtube : simpel produktanalyse https://www.youtube.com/watch?v=2qXASvn9moo)
Dette er en meget konkret måde at se på et produkts egenskaber og anvendelse. Produktet skal beskrives med former, farver og materialer, dernæst skal man forklare hvilken kontekst det indgår i, det vil sige brugssituationen, målgruppen og i hvilken samtid, den er beregnet til. Dernæst skal man analysere produktet, perspektivere det og til sidst give en personlig refleksion.
En anden tilgang til evaluering kan være at arbejde med en elektronisk portfolio, hvor de løbende kan lægge inspiration, delresultater, beskrivelser og fotografier af deres eksperimenter op, og udfra det kan de se tilbage på den proces de har været igennem.
Tegn på læring
Her ser vi efter om eleven viser tegn på at de har arbejdet med målet.
Hvis målet er at eleven skal lære at sy på maskine, kigger vi på om eleven kan tråde en maskine og sy på den.
Er målet at de skal lære hurtigtegning, kigger vi på elevens tegninger og vurderer om eleven er i stand til at tegne hurtigt – uden for mange detaljer.
Konklusion
For at strukturere og rammesætte et kreativt læringsmiljø, er det altså vigtigt, at vi som lærere både sætter fokus på et trygt læringsmiljø, men også et læringsmiljø der giver eleverne lyst til at eksperimentere og tage chancer.
Vi skal som lærere rammesætte og føre dem ind i en undersøgende og problemløsende arbejdsmåde, og dette gøres gennem en praktisk, en undersøgende og en fænomenologisk måde, som derudover tilgodeser en høj refleksivitet, hvor der bliver filosoferet over funktionalitet, brugerbehov og produktkriterier. Som lærere er vi de ansvarlige, der skal guide eleverne igennem de forskellige produktionsfaser og give dem lyst til at udfolde deres kreative evner. Vi skal ikke være bange for at tage chancer – og selv virke som forbilleder i at begive os ind i en proces, som vi ikke helt selv kender svaret på. Vi skal altså både danne grobund for faglighed håndværksmæssige færdigheder, såsom invitere eleverne ind i et eksperimenterende rum, med plads for nyskabelse og entreprenant tænkning.
Litteraturhenvisninger
Hansen, M. (2011). Entreprenørskabsundervisning. Århus: Århus universitetsforlag.
Hansen, M. (u.d.). Imagination og emergens.
Hvid, K. (2011). Design to improve Life. København.
Jantzen, C. (2009). Opdragelse til kreativitet. Frederikshavn: Dafolo.
Krogh, P. (2013). Stof saks papir. Odense: Meloni.
Lindström, L. (2009). Produkt og procesvurdering i kreativ virksomhed. Frederikshavn: Dafolo.
Rohde, A. L. (2013). Innovative elever. København: Akademisk Forlag.
Tanggaard, L. (2009). Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. Frederikshavn: Dafolo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar