søndag den 19. april 2015

Min store taske i hækling og genbrugstrøje.

I temaet "vild vinter" fik jeg ideen til at hækle en taske, hvor siden af tasken er taget af en filtet uldtrøje. Jeg hæklede "en lille tøsetaske" til min nevøs pige (Josefina), det er hans trøje jeg har fået og filtet.
Denne store taske skal være til min søster.
Jeg vidste, jeg ikke ville bruge det lyserøde knyttegarn, jeg havde fundet til Josefinas taske, jeg vil bruge hvidt knyttegarn (trendgarn). Problemet var bare, at det kan jeg ikke købe lokalt, derfor er den forsinket i forhold til resten af hæklerierne.

En sød kollega sad inde med garnet og jeg lånte noget, så var det bare spørgsmålet hvilken størrelse det skal være.

  En hækleprøve måtte laves!
 
Det blev den tyndeste af garnet ( str. 12/12, 12/36 var for tykt)
 
 

  
 
Nu skal der sættes sider på, bunden er hæklet i fastmasker.
 
  Her afprøves sidestykket, passer det mon?
 
Jeg hækler bunden og siderne sammen. For at kunne det må jeg sy en række af kædesting rundt i bunden af det filtede stykke (her bruger jeg den tyndeste udgave af knyttegarnet (12/6). Jeg syr ligeledes kædesting i toppen af stykket, klargøring til at hækle toppen af tasken, denne gang i stangmasker. Jeg har syet sidestykket sammen i hånden med knaphulssting ( der er bare meget længre imellem stingene end jeg ville have taget hvis det var et knaphul jeg syede)
 
 
  Her er bunden næsten hæklet på

Starten på toppen af tasken, jeg skulle nok have lavet kædestingene lidt større og knap så mange
 

  næsten i mål med at hækle toppen, jeg mangler bare en løbegang og fem omgange endnu, så skal der hækles hank, den hækler jeg også på.
 
 
Det med de ekstra fem omgange har jeg droppet, det er federe uden synes jeg.

 
Jeg strikker et bånd til at lukke tasken med. Jeg har valgt at strikke på to pinde. Jeg har slået fire masker op og strikker fra den "samme side" hele tiden, strikketøjet vendes altså ikke.
 

 
Færdig - og vældig tilfreds!
 
Et projekt jeg tror store piget i valgfag godt kunne blive interesserede i at arbejde med, der er stor mulighed for at lave tasken meget personlig.
 
 
 
Et projekt der var lang tid undervejs, det er ikke sådan, når man arbejder på flere projekter ad gangen !
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar