Vi - Martin og jeg - medbragte affaldstræ.
Opgaven lød på:
Skab en opbevaringsgenstand til nogle med et formål/en funktion.
Vi skulle finde et problem, lege associationslege med ord og billeder, brainstorme/mindmappe og idegenerere.
Vi startede med at prøve at finde problemet. Det var for svært! Ingen brugbare ideer kom til os.
Vi prøvede med :
1. noget til blyanter
2. noget til at gemme ledninger i
3. en slags rejsekalender - opbevaring til underbukser medbrakt til rejsen
4. en flaskeopbevarer.
Vi gav op og gik ind og så på vores medbragte træ.
Vi faldt hurtigt for det stykke træ, hvor Martins drenge i løbet af sommeren havde eksperimenteret med at lave brændemærker af øskner i.
Vi kunne først kun tænke på en blyantholder. Men hurtigt kom vi ved at stå og småsnakke om mangt og meget frem til at vi ville designe ET ÆGTESKAB. En ting, hvor drenge der lægger deres vielsesringe mulige og umulige steder (brystlomme så den falder ud, gardinkroge, køleskabe, Computere etc, steder hvor de absolut ikke finder dem i første forsøg) kunne hænge deres ring.
Vi havde træet, nu skulle vi bare finde en ide til hvordan ringen skulle hænge. Vi havde en ide med kroge og en med en jernstang.
Vi afprøvede også lige hvordan det ville se ud på en hvid væg.
Træstykket havde "naturligt en lille hylde, vi ville gerne have to, derfor satte vi en ny hylde på, vi brugte trædyvler til at sætte det fast med.
Dejligt råt og også smukt! Vi vil have det til at hænge med en smule afstand til væggen.
Vi legede videre med ideen og var ude i at hænge champagneglas og en flaske champagne i ophænget - det er så romantisk, nå vi nøjes med at lave to rum til fyrfadslys :-). Vi havde også være inde på at der kunne hænge krus/nøgler/... på ophænget, tanken var måske at det skulle hænge i køkkenet. Men det endte med kun at blive til at hænge ringe på.
Vi skulle have en lille afstand til væggen og have stabiliseret Ægteskabet, drengene havde lige leget med saven også.
Ægteskabet er klar til brug og vil se godt ud på væggen.
Vi er ret godt tilfredse med både proces og produkt!
Selvom vi ikke brugte "opskriften" rigtigt, men lod os inspirere af midlet (punkt 3 i Skubmetoden af Anne Kirketerp) synes vi, at det var en god arbejdsproces, en god måde at arbejde på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar