torsdag den 22. januar 2015

Vanter af genbrugsstof




Vild vinter er vores hovedoverskrift på modul to.

Vi skal arbejde med materiel kultur.
Et spændende emne!
I studiet af den materielle kultur ser vi på
arkitekturen og eller på brugsting ( tøj, møbler og husgeråd)
Den historiske dimension ser man også på.
Man ser på stilperioder.

Kulturen er forskellig rundt om i verden,
teknikkerne er måske de samme i fremstillingen af  tingene ( der er dog små variationer, man strikker f.eks. forskelligt, hvis man er dansker eller englænder.)

Lufferne:

Vi skulle medbringe tøj af uld, der er blevet filtet ( måske valket)

I gamle dage ( det er sidste år eller for to år siden fandtes disse trøjer i hobetal i genbrugsbutikker og på Frellsens Hær) var det let at finde, men i denne omgang er det sværere at finde, uldtrøjer bliver åbenbart ikke afleveret i lige så store mængder som før. Er det den økonomiske krise der viser sig her?
Eller er trenden bare at man bruger uldtøjet længere og måske selv fremstiller noget??? er der kommet mere opmærksomhed på hvad tingene kan bruges til???

Jeg har fundet en trøje, i min søsters skab, men så sent at den ikke var tør nok til at fremstille noget af.


Jeg valgte at vaske trøjen på 60 grader med lidt ekstra vaskemiddel, måske skulle jeg bare have valgt 40 grader, den er meget filtet, tyk og god. Den skal måske blive til luffer eller til en taske??? det vil tiden vise.

Vi læste en sjov artikel om fremstillingen af Villum Jensens trøje. Det er en gammel mand der fortæller om sin trøje og dens tilblivelse. Den er lavet af fåreuld han selv har klippet og så fået damer til at spinde, tvinde, strikke og valke. det er en trøje der vil overleve ham, siger han.
Filtet/ valket und er meget slidstærkt og holdbart.

Tilbage til Lufferne.

Mønsteret klippes ud / konstrueres og lægges på stoffet. Husk trådretningen!

 
Vi har lånt ide og mønster fra:
 
 
 
Underhånden (tommelfingerstykket) syes sammen.

 
Så lægges overstykke og understykke sammen og syes sammen

 
Man syer luffen sammen over to gange.
først fra tommelfinger til bunden af luffen, så fra tommelfinger og til den anden bund ( eller åbning til hånden). 

 
Til sidst klippes lidt hakker i sømrummet på tommel og måske i rundingen af vanten og den vendes og kan tages i brug!
 
Husk nu at der skal være en højre og en venstre vante!
 
Lufferne kan man sagtens lave med elever. Det er ret let at ændre mønsterstørrelsen, det kan eleverne godt lære.
 
Uldstoffet kan man efterlyse på forældreintra. Gør man det i god tid - og måske i flere klasser på skolen, får man som regel rigeligt af det man efterspørger. (Man kan jo efterlyse godt vaskede / fejlvaskede uldtrøjer , eller bede forældrene om at vaske dem for varmt, det plejer forældre gerne at gøre)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar