En lille hyggeskål til mandler.
Eller en lille skål til et fyrfadslys.
Anvendelsesmulighederne er store!
I dag har vi arbejdet med drivning af metal. Vi har fremstillet en lille skål i metal. Vi skal jo i H/D arbejde både i hårde og bløde materialer.
Ved drivning af metal slår eller banker man metallet i form.
Teknikken behøver ikke et specialværksted. På mange skoler er metalværkstederne desværre nedlagt og væk - inddraget til andre lokaler.
Først klippes et passende stykke ud af den ofte store plade metal,
Herefter ridses en cirkel med en passer
Cirklen klippes ud med en metalsaks
Man kan nu file kanterne med en metalfil. Når man filer metal stryger man kun en vej - fremad - ikke frem og tilbage som man ville gøre med en neglefil f.eks.
Man bruger en udbankningsklods og
en udbankningskølle.
Det kan købes f.eks hos Linå
Det er en sjov teknik der nok især vil "ramme" drengene, her kan de virkelig få brugt deres kræfter. De kan få lov til at larme! for det gør det i værkstedet når vi slår løs!
Man behøver ikke kun lave skåle, jeg kunne tænke mig at man også kunne bruge teknikken til en lampedel (skærm f.eks) f.eks hvis det er kobber man bruger, det ville være flot!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar