Der er jo mange måder at dekorere stof på. Silketryk er en måde.
Her på Bornholm har vi Bente Hammer der i stor stil bruger Silketryk i sin produktion af designertøj.
Se Bente Hammers hjemmeside
Definition ifølge Wikipedia:
Serigrafi kaldes også silketryk eller rammetryk. En trykmetode stammende fra Kina hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere blev det silkedug og i dag anvendes kunststofdug (gaze, kunstsilke).
En serigrafiramme består af en træ-, aluminiums- eller stålramme, hvorover der er spændt en fintvævet dug – næsten ligesom et malerlærred. Dugen er dækket af en tæt belægning undtagen der, hvor farven skal trænge igennem.
Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Efter belysningen fremkaldes motivet. Der hvor filmen har været klar er emulsionen belyst og derved hærdet (negativ-emulsion), de ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder. Ved en anden teknik benyttes en særlig 2-lags skærefilm, hvor motivet skæres ud i hånden og filmen hæftes på silken med et opløsningsmiddel – eller der anvendes selvklæbende film. Endvidere kan rammen dækkes af midlertidige motiver i form af papir, plast mv.
Selve trykningen foregår ved at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i silken, ned på emnet der skal trykkes på, med en rakel – en træliste med gummikant, der under let pres trækkes frem og tilbage over silken.
Serigrafi har sin fordel i at man kan trykke på alle materialer og i store størrelser med stor holdbarhed. Derfor anvendes det til vejskilte, trykte kredsløb, tekstiler og reklameskilte. Anvendes også industrielt til buede overflader som glasflasker, shampoobeholdere mv.
Silketryk kom til Danmark i 1927,
Vi skal også prøve silketryk.
Da vi ikke har udstyr til at overføre vores motiv til rammen her på vores seminarium på Bornholm gør Mette det på Blågård i København.
Vi havde en brainstorm over hvad vi kunne skrive på vores taske/T-shirt. ( vi har endnu ikke bestemt hvad vi trykker på, eller nogle vælger T-shirten, andre nettet/tasken)
Brainstormen:
Design dit liv, design og børn, I´m the creator, Håndværk og design - Kina go home, ADHD - almen didaktik, håndværk og design, creating is fun, fantasi teori, håndkraft, arbejde, leg, læring,børn, intelligens, håndtegn og deværk, humor liv særlig viden, håndværk og design - hvis livet er vigtigt!
Skulle vi sætte ord sammen kunne det være :
Intelligens
håndkraft
læring
børn
leg
H&D.
Et forslag var
HÅND
VÆRK
VÆRK
&
dEsigN
Et fedt fag
i skolen
Men vi er landet på to forslag som Bruno har designet.
Derefter vaskes rammen forsigtigt og der hvor pastaen ikke er belyst forsvinder pastaen.
Før man trykker, lukker man lige den yderste ramme af med tape. Så løber trykfarven ikke ud der. Det er nemlig svært at få pastaen helt ud i yderkanterne.
Man kan bruge tekstilfarver som vi også brugte til de andre tryk vi har lavet. De er på vandbasis og giftfri.
Jeg vil sy en "mulepose" af det stof vi har lavet vores tryk på. Jeg fik et godt tip fra Mette og hendes måde at sy "mulepose" på. Jeg plejer at sy en hel anden bund i mine påser, men denne måde er fin synes jeg. Man bukker bunden på og stikker den lige i sidesømmen. Jeg plejer at sy en trekant.
Forskellen er at med denne bund er "muleposen" helt flad i ubrugt stand - lettere at folde sammen end på den måde jeg syer bund på.
Denne mulepose vil kunne bruges på begyndestadiet (4. klasse), den første start på Håndværk og design. Eleverne kan her lære at bruge symaskinen, klippe stof, sætte nåle og stryge stof.
Kan man ikke bruge rammetryk, kan man jo bruge en anden form for tryk.
Nu er posen færdig!
Så vendte jeg posen om på vramgen og gav den en søm der også, så bliver trævlekanten gemt, man behøver ikke at lave en zigzag søm.
Så syede jeg hanke og satte dem på vrangen samtidig med at jeg syede en kant på foroven. Jeg syede også en bund i posen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar