torsdag den 29. oktober 2015

Silketryk.








Der er jo mange måder at dekorere stof på. Silketryk er en måde.

Her på Bornholm har vi Bente Hammer der i stor stil bruger Silketryk  i sin produktion af designertøj.

Se Bente Hammers hjemmeside




Definition ifølge Wikipedia:

Serigrafi kaldes også silketryk eller rammetryk. En trykmetode stammende fra Kina hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere blev det silkedug og i dag anvendes kunststofdug (gaze, kunstsilke).
En serigrafiramme består af en træ-, aluminiums- eller stålramme, hvorover der er spændt en fintvævet dug – næsten ligesom et malerlærred. Dugen er dækket af en tæt belægning undtagen der, hvor farven skal trænge igennem.
Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Efter belysningen fremkaldes motivet. Der hvor filmen har været klar er emulsionen belyst og derved hærdet (negativ-emulsion), de ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder. Ved en anden teknik benyttes en særlig 2-lags skærefilm, hvor motivet skæres ud i hånden og filmen hæftes på silken med et opløsningsmiddel – eller der anvendes selvklæbende film. Endvidere kan rammen dækkes af midlertidige motiver i form af papir, plast mv.
Selve trykningen foregår ved at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i silken, ned på emnet der skal trykkes på, med en rakel – en træliste med gummikant, der under let pres trækkes frem og tilbage over silken.
Serigrafi har sin fordel i at man kan trykke på alle materialer og i store størrelser med stor holdbarhed. Derfor anvendes det til vejskilte, trykte kredsløb, tekstiler og reklameskilte. Anvendes også industrielt til buede overflader som glasflasker, shampoobeholdere mv.
Silketryk kom til Danmark i 1927,

Vi skal også prøve silketryk.
Da vi ikke har udstyr til at overføre vores motiv til rammen her på vores seminarium på Bornholm gør Mette det på Blågård i København.

Vi havde en brainstorm over hvad vi kunne skrive på vores taske/T-shirt. ( vi har endnu ikke bestemt hvad vi trykker på, eller nogle vælger T-shirten, andre nettet/tasken)





Brainstormen:

Design dit liv, design og børn, I´m the creator, Håndværk og design - Kina go home, ADHD - almen didaktik, håndværk og design, creating is fun, fantasi teori, håndkraft, arbejde, leg, læring,børn, intelligens, håndtegn og deværk, humor liv særlig viden, håndværk og design - hvis livet er vigtigt!

 
Skulle vi sætte ord sammen kunne det være :
 
Intelligens
håndkraft
læring
børn
leg
H&D.
 
Et forslag var
HÅND
VÆRK
&  
dEsigN
Et fedt fag i skolen
 
Men vi er landet på to forslag som Bruno har designet.
 
  vores prøvetryk.
  For at klargøre trykrammen smører man en pasta på stoffet på
 rammen. Rammen sættes til tørre i et mørkt skab.
 Så skal mønsteret overføres til rammen. Man lægger mønstret på og belyser rammen.
Derefter vaskes rammen forsigtigt og der hvor pastaen ikke er belyst forsvinder pastaen.

 
 

 Før man trykker, lukker man lige den yderste ramme af med tape. Så løber trykfarven ikke ud der. Det er nemlig svært at få pastaen helt ud i yderkanterne.




Man kan bruge tekstilfarver som vi også brugte til de andre tryk vi har lavet. De er på vandbasis og giftfri.

Jeg vil sy en "mulepose" af det stof vi har lavet vores tryk på. Jeg fik et godt tip fra Mette og hendes måde at sy "mulepose" på. Jeg plejer at sy en hel anden bund i mine påser, men denne måde er fin synes jeg. Man bukker bunden på og stikker den lige i sidesømmen. Jeg plejer at sy en trekant.
   Forskellen er at med denne bund er "muleposen" helt flad i ubrugt stand - lettere at folde sammen end på den måde jeg syer bund på.
 
Denne mulepose vil kunne bruges på begyndestadiet (4. klasse), den første start på Håndværk og design. Eleverne kan her lære at bruge symaskinen, klippe stof, sætte nåle og stryge stof.
Kan man ikke bruge rammetryk, kan man jo bruge en anden form for tryk.
 
 
Nu er posen færdig!
 
Jeg vil ikke have nogen synlig trævlekant på vrangen, derfor sætter jeg stykkerne sammen vrang mod vrang og stikker den sammen med en lige søm.


Så vendte jeg posen om på vramgen og gav den en søm der også, så bliver trævlekanten gemt, man behøver ikke at lave en zigzag søm.
 Så syede jeg hanke og satte dem på vrangen samtidig med at jeg syede en kant på foroven. Jeg syede også  en bund i posen.
 
 
 

fredag den 16. oktober 2015

Foldetaske eller foldekurv.

 
 
Endelig blev der i vores travle skolehverdag tid til at mødes og lave det, vi holder af! Nemlig at sy og naturligvis at snakke. I dag - og det i vores efterårsferie - kunne vi endelig sy sammen igen.
 
Vi havde bestemt at min kollega skulle lære mig teknikken at sy foldetasker eller foldekurve. Du kan bruge formen og teknikken til begge ting.


Til at sy tasken/kurven skal man bruge to stykker kvadratisk stof og et mellemfor.


 Stofstykkerne lægges ret mod ret og mellemforet lægges ligeledes på og de tre dele syes sammen - husk en åbning til at vende stykket ud igennem :-)

Stykket kantstikkes og det er tid til at folde.          
 
      Først foldes på midten og der syes en trekant.

 
 Der syes i alt fire trekanter                      

     Trekanten foldes ind mod midten og kantstikkes.

  Til slut foldes spidserne ned - hvis man vil have det.   



           Jeg syede også en kurv med stribet stof, her skal man klippe to halvdele og sy dem sammen (" modsat" så husene ikke kommer til at stå på hovedet, vi gjorde os stor umage med at klippe rigtigt, og så satte jeg dem alligevel forkert sammen og opdagede det først da jeg skulle folde, så kurven fik et andet - men tilfreds - udseende end jeg havde tænkt.)

        Her syede jeg "kortere trekanter" og bunden blev større - altså mere en kurv end en taske.

 
Her er de tre jeg syede i dag. To har jeg foldet "spidserne" ned på og fæstet den med knapper, den sidste lader jeg stå, det giver også en god effekt, det skal være en nøddekurv tror jeg.
 
Hvor store taskerne /kurvene bliver afhænger af hvor stort et kvadrat man vælger og hvor store "trekanter" man folder.
 
For at det bliver tasker kræver det selvfølgelig at man sætter hanke i eller bånd i - man skal jo kunne lukke dem og bære taskerne :-)
 
Jeg vil sagtens kunne sy disse tasker med elever, man kan øve teknikker på symaskinen med dette produkt, fagord kan også øves : kantstikning, trykfodsafstand, måle bestemte mål etc. 
 
 


torsdag den 8. oktober 2015

Arbejdet med lampen - forsøg

Moodboardet er lavet, ideerne er kommet - eller hvad?
Nu arbejdes der med afprøvninger af teknikker til de forskellige dele af selve lampen.

Jeg vil lave en arbejdslampe eller en lampe til mit arbejdsbord.
Det skal være en lampe der står på arbejdsbordet og som kan flyttes rundt - så langt så godt!

Jeg vil have rødt involveret, det bliver i skærmen vil jeg tro.

Hvordan skal skærmen udformes?

Min første tanke er at det skal være en foldet lampeskærm, måske i stof?

Jeg ledte efter foldeideer på You tube og faldt for denne foldeinstruktion

rund lampeskærm


Jeg afprøver med noget rødt blødt kjolestof og Vlieseline, det er desværre ikke brugbart at bruge lige dette materiale, jeg er i hvert fald ikke dygtig nok. Materialer er for blødt, ikke fast nok til min teknik - øv.
 Vlieslinen strøget på

Foldning - med hjælp fra strygejernet

 klar til at lave folder på tværs.
 
 
 ØV!  det er for tykt, at folde, kan ikke få skarpe  nok folder.

   Opgivet  - nu må der eksperimenteres med en ny teknik!

Teknikken til rund lampeskærm skal afprøves i papir senere!

Vi fik også tips og ideer til at bruge plexiglas/akrylplades, det kan varmes i ovnen ved 200 grader og formes.
Da jeg ikke kan lide at arbejde i plexiglas ville jeg ikke afprøve det - men det er lidt spændende!


Sørens forsøg - det er meget spændende og lidt fristende at prøve - men nej, ikke denne gang.

En anden ide var at forme i finer, de kunne måske være en ide til et andet projekt. Her kan man også varme det op ved 200 grader i ovnen, gøre det vådt både før og efter ovnen.
Metal kunne også bruges til at forme i.

Ideerne er mange, nogle mere spændende end andre.

fredag den 2. oktober 2015

Forarbejde til lampen.

Vi skal lave en lampe!

På Emu kan man finde et fantastisk forløb man kan lave med børn.

Se lampeprojekt på Emu.

Vi har lavet et moodboard.
Her skulle vi arbejde med punkterne

 

Hvem ?
Hvor ?
Hvordan ?
  Hvad ?
 
er brugeren af din lampe ?
 
·         60+
·         ægtepar uden hjemmeboende børn........
 
skal lampen hænge/ stå ?
 
Fx:
·         I et køkken alrum, der  .............
 
forestiller jeg mig lampen ?
 
Fx:
·         lys og let
·         nordiske materialer
 
 
har jeg af udfordringer ?
skal jeg afprøve ?
hvad skal jeg undersøge ?
............

 
Et moodboard kan laves på mange måder alt efter temperament. På computer via forskellige programmer.
Eller på gammeldags måde,: se i blade, klippe og klistre.
Det er den måde vi afprøvede i dag.
Det er en måde der passer mit temperament!

    udsnit af mit første moodboard.

 
 
Mit Hvem = en kvinde i 50´erne (men også alle andre.)
Mit hvor= skrivebordslampe (skal stå frit og kunne flyttes rundt)
Mit Hvordan = opretstående, lampe og skærm. den skal være rød (et eller andet sted.)
Mit hvad= jeg skal afprøve foldeskærm gerne i tapet

torsdag den 1. oktober 2015

Blåtryk - på besøg hos Heinz i Svaneke.

I forbindelse med vores tryktema har vi besøgt Heinz Diedrich i Svaneke. Han laver blåtryk.

For at se hvad det er vi skal opleve, så vi denne lille film fra Heinz:

Inspiration før besøget




Besøget hos Heinz var helt fantastisk!

Tænk hvad den mand kan!
Han er uddannet formstikker. Han laver trykklodser til både blåtryk og til tapettrykning!
Han trykker blåtryk på stof! Han laver selv sit værktøj og sit materiale, han kan kun købe store kobberplader, så forarbejder han det selv. Han forarbejder også selv træet han bruger til trykklodser!
Han syer også alle sømmene på stoffet selv (næsten da! det mere specifikke fik han hjælp til - f.eks kosmetikpunge med lynlås)
Han er den eneste i Danmark der kan teknikkerne.
Han var meget interessant at høre på, vi havde alt for lidt tid!
Vi så en masse af hans smukke trykklodser og valser.






 Her viser Heinz hvordan han traver en trykklods
 
Valse til billedtapet.

 En valse kan tage 1000 timer at fremstille
 
 her demonstrerer Heinz sin teknik. Trykket bliver først blåt når det vasket i et let syrebad. Det er indigofarve Heinz bruger.
 

Heinz mestre også teknikken at farve forskelligt på for og bagside af stoffet.

Vi så rigtig mange ting, man blev helt høj.
Vi fik alle en lille gave af Heinz, en udgave til pigerne, en anden udgave til drengene :-)