Hækling en gammel teknik der er oppe i tiden igen.

    

Hækling:

Hækling er en gammel teknik. Gammel for vores børn i hvert fald, i museernes tidsperspektiv er den måske ikke så gammel.

Man hækler med en nål og en tråd.
Nålen kan du få fra den fineste fine, til den groveste grove.
Trådtykkelse og nålestørrelse skal passe sammen.
der er mange teknikker/ forskellige masker man kan bruge: kædemasker, fastmasker stangmasker både halve, hel og dobbelte. der er sikkert flere, men navnene har jeg glemt

Jeg troede at hækling var yt. Det var en teknik mange piger i min alder lærte, da vi var små piger.

Memory Lana.

Jeg blev lige sendt ned ad "memory lane"!


Jeg har altid tænkt hæklede ting - kjoler, nederdele og bluser som frygtelige tunge. Men måske var det bare garnkvaliteten dengang, der gjorde tingene tunge. Jeg kan mest huske vi brugte bomuldsgarn.

Jeg har hæklet mange ting.
Jeg begyndte med at hækle lange rækker af kædemasker, jeg vidste ikke hvad det kunne bruges til, men brugte lange tid på det, måske lavede jeg "blomster" af det, men det var ubrugbart. Jeg sad en hel sommerferie hos mine kusiner og hæklede kædemasker.

Jeg har hæklet en masse dukketøj. det havde jeg helt glemt! Omkring 12 13 årsalderen blev Pusledukken - både pigeudgaven og drengeudgaven- brugt som villigt offer til nyt hæklet tøj. Havde jeg haft dukkerne i nærheden havde jeg fundet dem frem og fotograferet, men de er for langt væk.



I puberteten hæklede vi bøllehatte, håndklæder, grydelapper og hagesmække.

Min tante hæklede en bikini til mig - brun og gulstribet! meget smart, men totalt ubrugelig! man kunne ikke bade med den, garnet blev blødere? længere? bukserne faldt ned i hvert fald, ikke just noget en pubertetspige synes om. Den var også hæklet i bomuldsgarn.
Hun hæklede også en taske til mig af knyttegarn (fiskegarn), hun hæklede to oldemors firkanter og hæklede dem sammen, forede med smukt stof og hæklede en hank. faktisk ville jeg gerne hækle en pigetaske til niecerne, det kommer engang!

lånt fra internettet, denne taske minder mest om min elskede barndomstaske.

Dyr har jeg også hæklet, alle er foræret bort.

Mine hæklede ting:

Her før jul hæklede jeg denne adventskrans til min svigerdatter.

Inspirationen fik jeg fra et You tube klip hun havde sendt mig.

Hacky sack.:

Med børnene kunne man måske hækle "Hacky sacks", det vil drengene måske synes er fedt.
Jeg vil nok hækle dem af to lige stykker stof, i stedet for at hækle rundt - som en kugle.

Det er i hvert fald her, man kan differentiere.

Jeg afprøvede lige en bold med to stykker hæklet i fastmasker. Derefter hæklede jeg dem sammen. Mine stykker blev for korte tror jeg, men jeg havde ikke mere af det grønne garn. Man skulle nok have hæklet stykkerne længere. Jeg har fyldt min bold med lange ris, Jeg tror jeg vil overveje gule ærter. Jeg vil nok heller ikke hækle stykkerne sammen på retten, næste gang vil jeg eksperimenter med at sy bolden sammen.

Den første bold kunne jeg ikke helt stå ved alligevel. Jeg pillede den op og satte en lyseblå farve i, denne bold blev bedre, synes jeg. Det har givet mig en ide til et boldtema. Jeg vil lave forskellige bolde i forskellige teknikker.

Huen:

 

Et af forslagene var at hækle en hue. Jeg fandt noget uldgarn Fritidsgarn fra Sandnes. Jeg valgte at hækle med pind nummer 4½.

Da jeg blev færdig kom jeg til at lægge huen på "hovedet" faktisk kunne den også bruges til en brødkurv, de var for nogle år siden "trendie" - dog i stof, men man kunne godt hækle  kurvene.

På Pinterest fandt jeg en ide, der kan bruges i vores "Vild Vinter" projekt, både hækling og genbrug af en gammel uldtrøje.

fundet på Pinterest

Det satte gang i idéerne! Jeg havde egentlig et "problem" Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville bruge den forvaskede trøje til, men pludselig kom ideerne myldrende.
Jeg undersøgte noget andet og pludselig kom løsningen på mit problem ( Det er ikke helt forkert hvad Dorte Nielsen i Idébogen skriver! man skal søge ideer hvor man ikke tror man finder dem)

Min pigetaske

Jeg vil lave en taske til min nevøs pige - af hans trøje.

 Bunden hækles med fastmasker i garn til at knytte armbånd med. Jeg har  valgt fastmasker fordi der ikke skal være for store huller, så småting kan falde ud.

 Ærmet fra trøjen bruges til siderne i tasken.

For at kunne hækle toppen af tasken syer jeg kædesting og hækler stangmasker. Jeg blev nødt til at sy kædesting, hæklenålen kunne ikke gå igennem det filtede stof.

 

 

 

  Der skal være en snor i toppen af tasken til at binde den sammen (lukke tasken) og der skal hækles en skulderstrop.

 

Det færdige resultat! 

 

Jeg er tilfreds med resultatet! Jeg vil også tro at i hvert fald store skolepiger ville blive tilfreds med en sådan taske.

 

Tekstiltryk.

Vi er startet på emnet tekstiltryk. Gammelkendt stof, men alligevel var der en åbenbaring!

 

 

Vi arbejdede først med skabelontryk. Der er mindst to måder at lave skabeloner på.

 

Vi startede med at skulle arbejde med klodstryk/stempeltryk. Det er her åbenbaringen kom:

 

Viskelæder! et nemt materiale at skære i, et billigt materiale, i hvert fald hvis vi bruger "Tigeren" eller måske "Søstrene Grene". Det er en åbenbaring, fordi jeg aldrig i min skoletid har brugt timerne til "viskelæder-terapi"

 

Her er det et positivt tryk, man skærer det væk man ikke vil have farve på.

 

Vi startede med at lave skitser.

Jeg brugte uglen og tranen. Laver man noget med bogstaver skal man huske at man spejlvender dem på stemplet.

Sætter du så viskelæderet på en træklods, bliver den nemmere at håndtere - ingen farve på fingrene, når klodsen skal dyppes på farvepuden.

 

Tanken var at vi skulle bruge det samme tryk både på klodsen/stemplet og på bogbinderplastet.

 

En anden teknik er at bruge bogbinderplast. Her er det et negativt tryk. man klipper/skærer det væk der skal trykkes.

Der bruges tekstilmaling til trykkene. Der er forskellige typer tekstilfarve. Man skal bruge apparaturløst materiale til trykkene. Det færdige tryk skal varmebehandles.

Man kan sagtens trykke videre på f.eks. min ugle her, så er det bare vigtigt, at det første tryk er tørt. Jeg vil nu brodere på min ugle.

Der var nu et par gode ideer endnu! 
Bændel til at lave mærker til ungernes tøj.
Grydesvampe til stempelpuder.
Huske at spænde stoffet op på trykpladen med knappenåle.

Vores fælles prøvetryk.

 

Næste studieår arbejder vi med flere trykteknikker.

Et par litteratur foreslag til boghylden på skolebiblioteket eller i H/D faglokalet.

Arbejde med metaltråd.

 

Vi skal også arbejde med metaltråd eller med metaller, både kobber, bronze og sølv. Det kan også være en disciplin i faget Håndværk og design.

Jeg læste kopierne vi fik fra Sløjdhøjskolen i Esbjerg, her måtte jeg give op - i første omgang - for efter jeg har haft det i hænderne er det lettere at læse!

Til arbejdet med metaltråd er der brug for specialværktøj. Hos Ravstevhus kan man købe et begyndersæt til sølvarbejde.

 

 

billedet lånt fra Ravstedhus´hjemmeside

F.eks. bruger man en skinnetang. Man bruger også en ringskinne, en rigel og save og andre tænger.

 

 

Skal man lave ringe eller armbånd er der også hjælpeværktøj : både måleredskaber og "matematik" man kan/skal bruge for at opnå det bedste resultat.

.

 

 

  Hjælpeværktøj til at måle ringstørrelse        Ringmåler og sølvringe.

 

 

 Halskæde lavet med vikingeteknik, eller en bindeteknik de brugte allerede i vikingetiden.

 

Hold da op hvor kan man, mens man arbejder med metaltråde og teknikker, få knyttet meget historie til arbejdsgangene!  Der er meget historisk man kan fortælle om, megen materiel kultur man kan knytte til undervisningen, der er nu også både fysik og Natur og teknologi man kan knytte til arbejdet med metaltråd - det er faktisk en skattekiste man kan øse ud af!

 

 

 

Vi kunne prøve at arbejde i kobber eller bronze tråd. Et godt sted at købe materialet er hos Ragstedhus.  Her får man hurtig respons på sin bestilling.

 

Først så vi hvordan man fletter piskeflet. Flettemetoden har fået navn efter den måde man hos inuitterne i Grønland fletter hundepiske. Man skal have 8 tråde, de skal deles i to grupper med fire i hver. Tager man en tråd fra højre side, tager man den yderste tråd og den ender som inderste tråd i højre side, de skifter ikke side som en tråd gør i almindelig fletning.

 

 

Man skal holde godt styr på højre og venstre side og hvornår man tager fra hvilken side, ellers laver man fejl!"

 

Man slutter af med at banke med en speciel hammer og gøre det lige og "lækkert". Man kan lave armbånd af den flettede tråd.

 

En anden teknik vi lærte er Halmflet. En teknik der stammer fra Sverig, her bruger de fletteteknikken til at flette halmfigurer. Det er en teknik, der er spændende til metaltråd.

Man bruger fem tråde. Man fletter over en dorn eller en simpel strikkepind. Tråden bliver hul. 

Man tager en tråd og lægger over to tråde, så tager men den tråd der ligger lige før det mellemrum man har lagt tråden over ( altså nummer to tråd man har lagt sin tråd over). Man bruger en dorn - eller en strikkepind til at flette over.

 

 

Når man skal have det færdigflettede produkt af, må man lige dreje det lidt, så løsner det fra pinden og man kan ordne enderne.

 

Man kan bruge teknikken med børn til at lave en halskæde, stykket behøver ikke at være så langt, man bruger et stykke læddertråd til "kæde", perfekt for børn til at få et produkt på en overskuelig tid.

 

 

 

 

 

Jeg valgte at prøve at flette i bronze tråd. Jeg valgte  halmflet. Men det blev ikke nogen succes! Det var for "hårdt" at flette af, så jeg valgte kobbertråd i stedet og fik lavet en halskæde - som jer er ret tilfreds med.

 

 

Halskæden er med vedhæng af kobberflettet og en læddersnor jeg laver en "magisk" knude på.

 

Vi fik mange gode råd eller ideer fra Kurt Svarre -vores underviser(som vi desværre ikke skal have mere, det var sidste gang, han lader sig pensionere - suk.). Vi fik gode  beskrivelse på papir til forskellige arbejdsmåder med metaltråde.

 

Vi så bl.a. hvordan man laver en sølvring, det vil jeg glæde mig til at prøve til efteråret.

 

 

 

Først skærer man den ønskede længde sølvtråd af, så bøjer man den og får enderne af tråden til at mødes, de skal gå vinkelret på hinanden. Man saver tråden, man klipper ikke, så kommer der en spids på tråden, så kan man ikke sætte den sammen og lodde den.

 

 

Man bruger et kulstykke som underlag, når man varmer sølvet. Man bruger også en lavasten.

 

Sølv har en fantastisk overfladespænding.

Man bruger loddesølv med forskellig smeltepunkt.

Sølv er en fantastisk varmeleder.

Ringen bankes på en ringrigel for at få den rette pasform.

 

Hvis man vil have en flad ring, banker man det fladt før man klipper stykket til i den rette længde.

Man skal bruge en ambolt der er helt blankpoleret. Der må ikke være ujævnheder på ambolten.

Vikingeflet på dorn, her med en meget tynd metaltråd.

 

"Maskine" til at trække den flettede /strikkede tråd igennem, for hver gang man trækker tråden igennem bliver den længere og tættere.

 

 

En meget let metode er at sno metaltråden, brug boremaskinen (med en krog påmonteret)

 

Man kan også først flette tråden og så sno den, det giver et sjovt resultat!

En "let" tin man kan er også at skære en figur ud i en sølvplade. man limer en model på pladen og saver direkte i mønsteret på  sølvpladen. man sætter en ring i figuren, så kan man sagtens sætte en kæde eller en læddersnor i. 

Arbejdet med metal / metaltråde er et arbejde jeg ikke ville være nervøs for at lave med børn.
Børnene vil kunne få et produkt de kan være stolte af og samtidig en masse viden om historiske ting og viden om forskellige metaller.