Æsker, kan de bruges i undervisningen?

I julegave var jeg så heldig at få en skabelon til en sekskantet æske. Jeg fik kun pap og sy-vejledning, stof måtte jeg selv bestemme(finde).

Det er et sjovt projekt at sy æsker.
Der er mange aspekter i designprocessen, man skal tænke over.
Hvor stor skal æsken være? hvilket stof skal man anvende? hvilken eller hvilke farver skal man bruge? Skal der vare indlæg af blødt materiale?  og hvor?
eller skal den bare være stof på pap?
Kan æskemageriet bruges i Håndværk og design?

Ind og se i færdigheds og vidensmålene for faget!
Jo der er punkter der kan "retfærdiggøre" det emne.
 
 
Jeg har valgt følgende punkter fra færdigheds- og vidensmålene:
 
Design:
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
 
Ideudvikling:

Færdigheds mål: Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for given rammer, herunder med digitale værktøjer.
 
Videns mål: Eleven har viden om skitsers formål og struktur

Ideafprøvning:

Færdigheds mål: Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge.

Videns mål: Eleven har viden om afprøvning af materialer og teknikker.


Produkt realisering:

Færdigheds mål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.

Videns mål: Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse

Evaluering:

Færdigheds mål: Eleven kan præsentere eget produkt, herunder med digitale værktøjer

Videns mål: Eleven har viden om præsentationsformer.


Disse mål vil jeg så omsætte i elevsprog sådan:

Ideudvikling:

Jeg kan tegne en skitse af min æske, jeg kan også lægge min skitse på min blog og forklare hvilke materialer jeg vil bruge.
Jeg ved hvorfor man skal lave en skitse.

Ideafprøvning:

Jeg ved hvordan jeg afprøver forskellige materialer, før jeg bare tager noget og går i gang.

Produkt realisering:

Jeg ved, hvordan jeg skal læse og følge en opskrift på en ting, jeg gerne vil fremstille.

Evaluering:

Jeg kan lave en flot præsentation af min ting, jeg viser den i aulaen og på min blog.

Tegn på at eleven er i mål:

Niveau 1:  eleven har fulgt en opskrift og fremstillet den æske læreren gav ham.

Niveau 2: eleven har lavet æsken og afprøvet med en anden størrelse. Eleven har lavet en præsentation på blog og for klassen og øvrige elever på skolen ( Aula)

Jeg kunne sagtens vælge punkter fra Håndværk - materialer eller Håndværk - forarbejdning at arbejde med, men jeg har valgt kun at fokusere på "Design".

Min egen fremstilling af æsken:

Først skulle skabelonerne klippes ud

Så skulle stoffet tilpasses og klippes til

Alle dele er gjort klar - eller næsten, det bløde vat - lag til bund og låg mangler.

Stoffet limes rundt om kanten.
I den oprindelige opskrift klipper man ikke stor af i "flapperne", men bukker dem ind mod "vrangsiden". Men det er den erfarne fremstillers eget valg at vælge, hvordan mam vil takle problemet med det "overskyende stof :-)

Delene er ved at være færdige.

   

De to dele er færdige. klar til at sættes sammen.

 

 

Den færdige æske - klar til brug.

 

Vanter af genbrugsstof

Vild vinter er vores hovedoverskrift på modul to.

Vi skal arbejde med materiel kultur.
Et spændende emne!
I studiet af den materielle kultur ser vi på
arkitekturen og eller på brugsting ( tøj, møbler og husgeråd)
Den historiske dimension ser man også på.
Man ser på stilperioder.

Kulturen er forskellig rundt om i verden,
teknikkerne er måske de samme i fremstillingen af  tingene ( der er dog små variationer, man strikker f.eks. forskelligt, hvis man er dansker eller englænder.)

Lufferne:

Vi skulle medbringe tøj af uld, der er blevet filtet ( måske valket)

I gamle dage ( det er sidste år eller for to år siden fandtes disse trøjer i hobetal i genbrugsbutikker og på Frellsens Hær) var det let at finde, men i denne omgang er det sværere at finde, uldtrøjer bliver åbenbart ikke afleveret i lige så store mængder som før. Er det den økonomiske krise der viser sig her?
Eller er trenden bare at man bruger uldtøjet længere og måske selv fremstiller noget??? er der kommet mere opmærksomhed på hvad tingene kan bruges til???

Jeg har fundet en trøje, i min søsters skab, men så sent at den ikke var tør nok til at fremstille noget af.

Jeg valgte at vaske trøjen på 60 grader med lidt ekstra vaskemiddel, måske skulle jeg bare have valgt 40 grader, den er meget filtet, tyk og god. Den skal måske blive til luffer eller til en taske??? det vil tiden vise.

Vi læste en sjov artikel om fremstillingen af Villum Jensens trøje. Det er en gammel mand der fortæller om sin trøje og dens tilblivelse. Den er lavet af fåreuld han selv har klippet og så fået damer til at spinde, tvinde, strikke og valke. det er en trøje der vil overleve ham, siger han.
Filtet/ valket und er meget slidstærkt og holdbart.

Tilbage til Lufferne.

Mønsteret klippes ud / konstrueres og lægges på stoffet. Husk trådretningen!

 

Vi har lånt ide og mønster fra:

 

Purl Soho (har arbejdsbeskrivelse og mønster her.)

 

 

Underhånden (tommelfingerstykket) syes sammen.

 

Så lægges overstykke og understykke sammen og syes sammen

 

Man syer luffen sammen over to gange.

først fra tommelfinger til bunden af luffen, så fra tommelfinger og til den anden bund ( eller åbning til hånden). 

 

Til sidst klippes lidt hakker i sømrummet på tommel og måske i rundingen af vanten og den vendes og kan tages i brug!

 

Husk nu at der skal være en højre og en venstre vante!

 

Lufferne kan man sagtens lave med elever. Det er ret let at ændre mønsterstørrelsen, det kan eleverne godt lære.

 

Uldstoffet kan man efterlyse på forældreintra. Gør man det i god tid - og måske i flere klasser på skolen, får man som regel rigeligt af det man efterspørger. (Man kan jo efterlyse godt vaskede / fejlvaskede uldtrøjer , eller bede forældrene om at vaske dem for varmt, det plejer forældre gerne at gøre)

Et personligt Ipadcover

 

 

 

Vi skulle lave en modulopgave - et ur. Vi blev præsenteret for forskellige teknikker vi kunne inddrage i opgaven.
En af teknikkerne var korstingsbroderi.
Korsstingsbroderi er en gammel teknik.
Det lærte alle piger i min barndom, KEDELIGT synes vi dengang, mine veninder og jeg.
Men man skal jo være åben, så der kom gang i broderiet.


Et af forslagene var dette broderi, det måtte jeg prøve og gik i gang.

Jeg blev faktisk helt bidt af korstingsbroderi, det er dejligt beroligende at sidde og lege med nål, tråd og farver.




Jeg valgte rød, lilla, grå, mørkeblå og en lysere blå farve.


Nu var broderiet færdigt! Hvad skal det så bruges til?
Det er for godt til at lade ligge, der er for meget arbejde i det!



Hvad skal jeg bruge det til? Hvad vil jeg kunne bruge det til med skolebørn? De skal jo hellere ikke bare lave prøver til ingen verdens nytte, det er jeg blevet udsat for i min skoletid, og det var ikke fedt! Det er der ikke tid til i dagens skole.
Alle vil gerne have et produkt - også selv om vi ikke skal være produktorienterede!


En taske til Ipadden kunne jeg designe! Det har jeg oven i købet brug for.

 

Det ville mange (måske især piger) også synes er ok, et personligt, individuelt Ipad cover!

Mange skolebørn har Ipads, enten personlige eller fået i skolen som arbejdsredskab.

Hvilke materialer ville jeg så arbejde med?

Jeg valgte gamle cowboybukser, broderiet fra "modulopgaveafprøvningen", stof til for

og






           et stykke skumgummi til at lægge i bunden af tasken     ( beskyttelse)
 (her skal man huske al lægge lidt til i længden, det havde jeg ikke helt tænkt på :-) )

 

Jeg valgte at sy stofstykker på broderiet for at lave et stykke stof til taskeklappen.

 

Jeg valgte at bruge en af symaskinens pyntestikninger rundt om broderiet

Klar til at sætte tasken sammen.  Der kom lige nogle rettelser til, det er ikke altid resultatet lige bliver som tænkt.


Knappen jeg har sat på har jeg på et kursus selv lavet, det kunne børn i skolen også designe.

Home Sweat Home

Vi har lavet en meget "børnerelateret" opgave, Grimmerikken.
nu skal vi lave noget mere voksenrelateret opgave. En ting til vores eget hjem.

For at starte på opgaven havde vi en lang snak omkring sløjdlokalet og hvordan vi bruger det, eller hvem der må bruge maskinerne og lokalet.


Vi skal lave en skattekiste - for at komme i gang med at bruge maskinerne
.min første tanke ´var at lave et lille bord. jeg ville gerne afprøve sløjdteknikkerne og jeg mangler et lille bord på mit tv-værelse.

Men efter en snak med Martin og en lille brainstorm kom vi frem til at vi vil lave en lampe i forskellige materialer:
en fod af beton, en lampe af ædelt træ, en skærm af enten stof (limet med trælim), en skærm af kobber.

 

Vi arbejdede videre med lampen i torsdags.

Vi fik brugt afretteren til at få bordbenene pæne. vi fik lavet en rille til at lægge ledningen i.

vi fik bestemt os til at vi vil lave en bordlampe og en standerlampe

Grimmerik et gruppearbejde

Grimmerik!
Vi skulle lave vores første studiegruppearbejde.
Vi skulle lave små "væsner" til en lille film.
desværre var der et andet kursus jeg blev nødt til at deltage i ( det er slemt at skulle vælge, i min 3. klasse ville børnene straks sige at jeg "satte mig mellem to stole", vi gennemgår nemlig talemåder)

Min studiegruppe (Steven, Martin, Salina og Bruno) lavede disse figurer:




Robotten på stolen                                                         Skitse til snemanden

 detalje på robotten

 

Snemanden og Robotten

 



 

Hvis nu jeg havde været der ville jeg nok have lavet Frk. Tø.

Hun var tænkt til at se sådan ud:

 

 

Men inden jeg nåede at lave hende fik jeg en ny ide fordi jeg lærte en ny teknik at kende i min 3. klasse. Vi laver teaterprojekt over den nordiske mytologi.

vi har fire kunstnere tilknyttet mine 3. klasser

Det er en sjov teknik, man kan vælge blot at male dukken, så er det måske mest "billedkunskabs" projekt ? men syer man tøj til, bliver det måske straks et "håndarbejds" projekt

 

 

 

 

 

VI BRUGER SYMASKINEN.

I dag (torsdag den 18. september) gennemgik vi symaskinen. Vi brugte ”mesterlærerprincippet”.

Den, der kendte symaskinens "uransagelige veje", vejledte ”novicerne”.

 

Først skal symaskinen trådes, det er jo ikke lige meget hvordan det gøres!

Undertråden skal løbe den rigtige vej, ellers laver maskinen knuder. Overtråden skal også sættes rigtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så skulle mønsteret lægges på stoffet

To stykker stof lagt ret mod ret, læg mønster på (tag hensyn til trådretningen)

 

Det tegnes sømrum på stoffet med et sømmometer, 1 cm er nok her.

Så syes der og retten på den lille vimpel vendes ud, man syer jo altid på vrangsiden, det giver det smukkeste resultat.

 

En vigtig del i syprocessen er at stryge sine ting, det er fristende at springe over, men produktet bliver flottere jo grundigere man er.

 

Til sidst syede vi alle flag eller vimpler på et stykke kantebånd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det færdige resultat  forærede vi håndarbejdslokalet på Svartingedalsskolen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi syede også små punge.

Igen to stykker stof lagt ret mod ret – men en lille finesse! Vi lagde en lynlås mellem stofferne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom jeg betragter mig selv som ret god til at sy på maskine, kan jeg stadig lærer sjove detaljer til at gøre en pung mere spændende/ anvendelig/ sjov.