Det første projekt hvor vi brugte de store maskiner.

Bedre sent end aldrig :-)
I september 2014 skulle vi i gang med at bruge de store maskiner i sløjdlokalet. For at komme i gang var opgaven at lave en æske .
Vi skulle lære at bruge afrettermaskinen, vi skulle i gang med at bruge rundsaven.

Vi fik et stykke træ og gik friske i gang med opgaven:

Lav en æske / kasse hvor hjørnerne skulle skæres i "Smi"









En god ide var også at sætte dyvler eller skruer i efter den var færdiglimet.
Vi lavede en lukket kasse som så blev skåret op i låg og kasse.


Jeg fik ret hurtigt skåret sidestykkerne op, skåret "render" i træstykket til låg og bund og fundet finértræ til låg og bund.

Så gik der lang tid før jeg fik "dyvlet" og skåret kassen op i to dele.


Så gik der endnu længere tid før jeg fik høvlet kanterne på siderne hvor hængslet skal sidde, Så blev hængslet sat på - med forhindringer!



Først fik jeg sat hængslet omvendt på låget - suk! Da skruerne ikke var de rigtige var de svære at få ud igen. De var endnu sværere at få skruet fast!

Nå ud med skruerne - med pedellens hjælp - lidt mekanisk hjælp tror jeg.
Nu er hængslet endelig på og nu skal det så bestemmes hvad kassen skal bruges til? den skal jo bruges til noget fornuftigt, jeg er lidt "stolt" af den.

 

 

Jeg skal sætte "et lukke" på og så tror jeg det bliver en sykasse, derfor skal der på låget sættes en nålepude.

Desværre lavede jeg kun en udskæring til lukket i den ene side (låget), jeg tror jeg på næste kasse vil lave en udskæring(fræsning) i kassen også, så lukker låg og kasse helt sammen, der er lige en smule luft. Det kan også være fordi det er "forkerte" skruer der var at bruge.

Denne kasse er nok et godt begynderprojekt - eller et af de første træprojekter man laver med børnene.
Man kan bruge kassen til "alverdens" ting, den kan males, man kan lave en collage på loget, eller bare lave den stå som den er.

Det nye fag: Håndværk og Design

Samtidig med at den nye folkeskolelov trådte i kraft i august 2014, blev et nye fag i folkeskolen indført, det er Håndværk og Design.
Det er op til skolerne ude i landet om de straks indfører faget eller om de endnu kører med faget opdelt i de gamle fag: håndarbejde og sløjd. Dette må kommunerne/ skolerne endnu i to år. Fagene sløjd og håndarbejde er endegyldigt udfaset fra folkeskolen i august 2016.
Fagene samles til et fag og tillægges en ekstra time (3 i alt pr. uge)
Det er obligatorisk i 4./5. klasse og kan køre som valgfag i 6./ 7. klasse.
Det kan også køres som valgfag i overbygningen. Hvis eleverne vælger Håndværk og design skal de bruge det i deres obligatoriske projektopgave.

Hvorfor har man nu skabt et nyt fag? 

I de sidste mange år er sløjd og håndarbejde blevet til kun producerende fag, selvom der i formålet for håndarbejde står at læreren skal lære eleverne om det kulturelle i teknikken glemmer mange lærere det nok. (hvad der står i sløjds fagformål har jeg ikke undersøgt, men det gælder nok det samme for det fag også).

Danmark går fra et håndværkerland til et "vidensland", mange producenter flytter produktionen til billigere lande, eller lande med billigere arbejdskraft. Det siges, at vi her i Danmark kommer til at leve af at skabe ideer og være kreative. Vi skal leve af hjernens arbejde.

Vi skal tage de praktiske fag i skolen alvorligt, siger Stig Pedersen (Cand. pæd i sløjd), for vi lærer også med hænderne!
Vi har brug for unge, der kan arbejde med hænderne men også unge, der kan reflektere meget mere over hvad og hvorfor de fremstilleret produkter. Unge der er stærke til at få ideer og få dem udført.
Stig Pedersen siger, at man kan lære at være kreativitet og design, man skal bare øve sig. (2013)

Undervisningsminister Christine Antorini håber på at det nye fag vil vække interesse hos de unge for at søge ind på erhvervsskolerene.

De praktisk/musiske fag skal være håndværksbasserede, foregå i værksteder, eleverne skal have mulighed for at skære sig i fingrene, blive beskidt, mærke materialerne, eleverne skal både arbejde i bløde og hårde materialer. Det væsentlige handler om stoflighed, sanselighed og kropslighed.

Lektor Stig Pedersen er lidt skuffet over læseplanen fra undervisningsministeriet. Han er bange for at faget på et tidspunkt kommer til at overleve sig selv - når vi ikke mere rider med på bølgen om at Danmark på trods af alt også er et håndværksland og ikke kun et "vidensland". Men han håber at vi finder et godt leje.
Han er bange for at designdelen og den materielle del bliver udvandet og det kun er det håndværksmæssige der vinder, det der kan vejes og måles i tests. (2014)

I nogle andre lande f.eks. i Tyskland har man på gymnasieklasserne kun billedkunst, håndarbejde og sløjd hvis der er en lærer der har lyst til at undervise i faget, det er ikke alle elever der er så heldige at blive undervist i at arbejde med hænderne og at fremstille et produkt.

Lige da jeg hørte, at der kom et nyt fag - slået sammen af sløjd og håndarbejde, tænkte jeg det var skørt. Jeg synes eller syntes at billedkunst og håndarbejde hørte bedre sammen eller billedkunst og sløjd.
Da det nye fag hedder håndværk og design, var det min tanke at design var det vigtigste, altså at designe ting. Jeg mener man skal have grundlæggende teknikker for at kunne designe noget, man kan ikke designe noget uden at vide hvad (materialer) og hvilke teknikker man kan bruge. Heldigvis må man gerne undervise i teknikker, f.eks. hækling eller at bruge en sav. Bagefter, når der  er arbejdet med teknikker, skal eleverne så i gang med designprocessen.
I Mattias Tesfayes artikel læser vi bl.a. om at for at mestre en teknik til fuldkommenhed skal man arbejde med den i 10.000 t. Det kan vi ikke nå i timerne i skolen, men jo mere man bruger en teknik des bedre bliver man og des mere tør man udforske teknikken.


Megen viden ligger i hånden og skal læres fra "mester" til elev, ellers går denne viden tabt, derfor skal der være håndværksfag i folkeskolen, vi kan ikke lære alt fra boglig viden.

I det nye fag skal elverene lære at bruge instruktioner - f.eks. toturials fra Youtube og andre hjemmesider. De er gode mange af dem, en ting en film ikke kan er at vejlede i de rigtige "holde"teknikker, det skal der et levende menneske til.  Så det er vigtigt at der er kompetente undervisere.

Matertriel kultur - litteratur om emnet.

Til dette emne læser vi også en del litteratur.
Det er en god blanding, at vi både er aktive med hænderne og med hjernen på dette studie.

Jeg har læst om  gamle håndarbejdsteknikker. Det kan jeg godt mærke på mig selv er mere interessant at læse om, end det mere filosofiske/pædagogiske stof. 

Hvad betyder materiel kultur?

Vi skal ifølge vejledningen fra ministeriet undervise eleverne :

Gennem håndværk og design  tilegner eleverne sig forståelse

for ressourcer, miljø, bæredygtig udvikling og materiel kultur

lokalt, globalt og over tid.

 

 

Materiel kultur handler om hvilke signaler vi sender ved at bruge et bestemt materiale, det handler om ting og metoder vi efterlader os, det handler om vaner - vores vaner.

 

                                                                                              

 Materiel kultur har en historisk demission, der er forskellige stilperioder.
 
Kulturen rundt om i verden er forskellig, Teknikker er måske lidt forskellige rundt om i verden (f.eks. strikning)

Eleverne skal vide hvordan ting skabes og hvordan tingene har udviklet sig.

Forskellige artikler:

Willum Jensen skrev om, da han fik strikket en trøje i uldgarn fra hans eget får. En trøje der ville kunne holde hans tid ud.

Han fik nogle damer til at forarbejde ulden - karte, spinde og tvinde garnet, strikke og valke trøjen.

 

I dag er det meste tøj fabriksfremstillet og meget af det tøj vi køber i dag holder ikke til daglig slid i mange år.

I etnologien finder vi materiale til at undervise om vaner og tings opståen. Bjarne Stokkelund skriver i sin artikel :Tingenes kulturhistorie netop om hvordan samfundet er gået fra egenproduktion til industriproduktion, masseproduktion. Mange mennesker ved i dag ikke hvorfra og hvordan man fremstiller de produkter, vi køber i stor stil. Går en ting itu smides den på genbrugspladsen, ikke for at genbruges som før i tiden  men for at bortskaffe den og købe nyt.

Ændringer i samfundet mellem produktion og konsuption har skabt tab af viden om materialer og fremstillingsmåder.

Malin Vesseby og Grete Gunneg fortæller levende om naturmenneskenes udnyttelse af hele dyret. Meget af den viden naturfolkene havde er desværre gået tabt i dag.
Vi har læst om regntøj af dyretarme, skind til tøj og tasker, sener der kan bruges til sytråd, her er slagtemåden ( den industrielle) med til at den kunnen at lave tråd af sener ved at gå i glemmebogen, trist! (Vesseby og Gunneg har studeret brugen/anvendelsen af tarme).
Mange steder undermineres brugen af skind / hele dyret også af det moderne menneske, det er ikke politisk korrekt at bruge skind fra dyr, den indstilling har ødelagt det for mange naturfolk, de mister deres "livsgrundlag".

Det er vigtigt at vi får fortalt vores elever om fremstilling af ting, at man selv kan arbejde med forskellige materialer, hvis menneskene ikke lærer at arbejde med materialer og teknikker vil meget gå i glemmebogen. Det er vigtigt selv at arbejde med fremstilling af ting, vi får et fattigere samfund hvis ingen kan noget.

 

 

 

 

 

 

Skind og pels - mit mobilfutteral

 

 

I dag har vi arbejdet med skind, det er også spændende.
Vi har lavet et futteral.

Vi fik opgaven "stukket ud" på den måde, at vi skulle tegne i et futteral, ikke forklaring på hvad ordet  betød.

For mig et futteral et brillefutteral, det kunne jeg bare ikke se bort fra.


Definitionen på et futteral er en lille beholder designet til at opbevare/ transportere en bestemt ting i.

 

 

 

Efter vi havde tegnet foreslag til futteraler, fik vi opgaven: design og lav et mønster til et futteral til din egen mobiltelefon.

 

   

 

Mønsteret tegnes på skindet og skæres ud med en stanleykniv

 

Det er en rigtig dårlig ide at tegne med kuglepen, det bliver grimt!

(Også selvom man tegner på bagsiden)

 

 

 

 

Skindet skal "præpareres" før syningen. Man kører med et sporehjul til skind .

 

Derefter laves hullerne med en syl. Her bruges en kork-klods som underlag.

 

 

 

Jeg valgte at sy en strop i futteralet, så kan man hænge mobilen om halsen i en kæde, eller i en bæltestrop. Stroppen og et skindstykke til en magnetknap til at lukke futteralet med, blev syet på før det blev syet sammen. Jeg valgte at sy stykkerne på med korssting og jeg valgte at sy futteralet sammen med små ri-sting, jeg syede frem og tilbage, så syningen kommer til at ligne en symaskinsstikning.

Vi brugte en skindnål (en skindnål er medet skarp, den er trekantet i spidsen) Vi brugte vokset tråd.

 

 

 

Det færdige futteral - med telefon i :-)

Der er "meget" forarbejde før man kan komme til at sy sit emne, man skal også være meget præcis, det er ikke godt at være for sjusket og for hurtig med sin tilberedelse.

Jeg kunne også godt have valgt knaphulssting til sammensyningen, det havde også været smukt tror jeg, det vil jeg afprøve en anden gang

 

 

Min hornske.

I vores emne "Vild Vinter" arbejder vi med forskellige materialer og teknikker.
I dag har vi arbejdet med horn.


Lav din egen hornske       Et godt link til en god arbejdsgang på arbejdet med en hornske.

Vi har arbejdet med horn fra sydamerikanske kvæg, (nok Waluzzikvæg hornene er kogt og stejlen er taget ud). Horn fra dansk kvæg er i forhold ikke ret store, hvis de overhovedet er forekommende, man brænder anlægget for horn væk på kalvene.

I gamle dage brugte folk meget mere fra dyrene, efter disse var slagtede. I dag i vores industrialiserede samfund kasseres ben, horn, sener, indvolde og klove.

Hos natur folk ( f.eks. samerne og inuitterne på Grønland og i Canada) brugtes hele dyret langt op i vores tid, desværre er der hos naturfolk også "gået industrialisering" i den, så naturfolkene kan ikke mere arbejde med materiale fra hele dyret, F.eks. kan samekvinderne ikke umiddelbart får sener til at lave sytråd med, de må bede om at få specialslagtninger af rener, for at kunne få materialer til at lave tråd ( ifg. Malin Vesseby, med insidan ut).
Samerne er også kendt for at skære i horn fra renerne, det er også svært for knivmagerne at få store nok horn, det er billigere at slagte tyrene unge, så er hornene ikke gode nok.

Vi skal lave en hornske.


Først er hornet renset for indmad og så skåret i mindre stykker og derefter skåret over på midten

        

 

Dernæst savede jeg hornstykket over på midten igen, det er lettere at slibe i den størrelse.  

 

 

 

Stykket blev både slebet på maskine og i hånden.

 

Derefter blev det smurt med Linolie og lagt i ovnen 5 minutter ved ca.  180 grader (pas på med tiden og graderne, får hornet for meget bliver det ligesom flæskesvær og går i stykker)

 

Husk at man ikke må lade en klud med linolie ligge, den kan selvantænde, så læg en linolieklud i en lukket metalspand indtil den kan destrueres på sikker måde)

 

 

Efter en tur i ovnen lægges hornstykket i pres mellem to stykker træ.

 

Så skal der laves en støbeform til skeen. Man støber også med tin.

 

 

 

 

 

Skeen skal også skæres i form og så slibes og slibes og slibes og så lige lidt mere! Man starter med et grovere sandpapir og slutter af med et meget fint sandpapir.

 



 

 

 

Så er skeen klar til at blive puttet i ovnen i ca. 2 minutter og så lægges den i støbeformen.

 

 

Skeen skal så, efter den er formet færdig, polleres.

 

AK ak! skeen blev lagt i ovnen og over i formen, formen gik i stykker ved hængslet. Så var det bare at lime det lille stykke på og lave et stykke læder og sætte formen sammen i den modsatte ende.

 

 

I gang igen! men skeen var for tyk, så den måtte lige slibes og pudses op igen.

Så blev skeen færdig og kom igennem polermaskinen.

Det er en langsommelig proces. Vi savede hornet ud på den mekaniske dekupørsav, det er bestemt ikke en teknik, jeg bryder mig om, jeg synes det var svært at styre saven/ hornet på saven, men måske skal jeg bare bruge "rugbrødsmotor" næste gang og save med en fuksvans og et løvsav.  Jeg skal i hvert fald føle jeg har mere styr over udsavningen før jeg kommer til at lide at arbejde i dette materiale. slibningen var fin nok.
For at kunne bruge en teknik sammen med børn, kræver det at man selv kan bruge teknikken på et kvalificeret niveau.

Nummer to ske ville jeg også lave, så stykke nummer to blev slebet, varmet og gjort fladt.

 

Hornstykket skulle lige slibes igen, det var jo for tykt! Et godt fif jeg fik af Kurt var at bruge en klods til at holde mediet ind til slibefladen så man kan passe på sine fingre.

 

Jeg ville jo med nummer to ske prøve at save den ud med løvsav,

 

 

Jeg startede, men det var endnu sværere end at bruge den mekaniske/ elektriske sav, så jeg bed tænderne og det lykkedes mig at save med dekupørsaven helt uden hjælp!

Ske nummer to igennem samme proces, klar til at blive formet, nu var skeen lidt svær at styre, så vi satte lige et par stykker "retningsbestemmere" på

 

Jeg er glad for mine to skeer og er gået i gang med en lille fiskebroche for at afprøve materialet til noget andet end skeer.

Jo mere man arbejder med materialet, jo mere sikker bliver man til at bruge teknikkerne - med man, mener jeg JEG.

 

 

 

 

Filethækling.

Da jeg hæklede huen kom jeg til at tale med en kollega, hun hækler også. Hun har mest hæklet "oldemorsfirkanter" og lavet tæpper og grydelapper.
Nu var hun begyndt på Filethækling. Meget spændende, men jeg vidste ikke hvad det var. Vi blev enige om at udforske emnet sammen.

Jeg googlede filethækling.


En henvisning til teknikken:
http://www.hendesverden.dk/handarbejdsskolen/Handarbejdsskolen-A-N/Hakleskolen/Filethakling/

  af Mettemorgenstjerne.dk


Jeg fandt hurtigt ud af at det havde jeg hæklet, da jeg var ung pige, vi kaldte det bare at hækle mellemværk.

Min farmor var en mester til at hækle mellemværk, hun hæklede de smukkeste stykker, i tyndt garn med en hæklenål i størrelse 1, 25 sommetider hæklede hun / vi med nål 0,75.



Hun hæklede også servietringe og glasbakker, det er så ikke lige i filethækling, men med det samme tynde garn.
Hun lærte mig at hækle mellemværk og glasbakker.

 

Min forsøg på filethækling.

Jeg hæklede et bånd, det vil jeg bruge som pynt på en dækserviet (dobbeltløber tror jeg den slags hedder.)

Jeg fandt min gamle hæklebog.

  Her er jeg startet på en bort med

                                                                         en rose eller et hjerte.

   Det skal være pynt på min dækserviet

  En stjernebort der kunne være sjov

                                                                             at lave, et eksempel fra min gamle hæklebog.

 

 

 Jeg har laver en bort med roser, den skal sammen med den hvide bruges til to "dobbeldækservieter"

 

Servietterne skal syes af  mørkerødt stof 

 

 

Her er den første dækserviet

Jeg har valgt at sætte filethæklingen forneden på servietten, den anden jeg skal lave vil jeg lege lidt med en anden placering.

 

Et kommende projekt???

 

Min kollega hæftede ender på "oldemors" firkanter til et tæppe, det er en ting jeg aldrig endnu har kastet  mig ud i

 

Måske det var et projekt?