Skind og pels - mit mobilfutteral

 

 

I dag har vi arbejdet med skind, det er også spændende.
Vi har lavet et futteral.

Vi fik opgaven "stukket ud" på den måde, at vi skulle tegne i et futteral, ikke forklaring på hvad ordet  betød.

For mig et futteral et brillefutteral, det kunne jeg bare ikke se bort fra.


Definitionen på et futteral er en lille beholder designet til at opbevare/ transportere en bestemt ting i.

 

 

 

Efter vi havde tegnet foreslag til futteraler, fik vi opgaven: design og lav et mønster til et futteral til din egen mobiltelefon.

 

   

 

Mønsteret tegnes på skindet og skæres ud med en stanleykniv

 

Det er en rigtig dårlig ide at tegne med kuglepen, det bliver grimt!

(Også selvom man tegner på bagsiden)

 

 

 

 

Skindet skal "præpareres" før syningen. Man kører med et sporehjul til skind .

 

Derefter laves hullerne med en syl. Her bruges en kork-klods som underlag.

 

 

 

Jeg valgte at sy en strop i futteralet, så kan man hænge mobilen om halsen i en kæde, eller i en bæltestrop. Stroppen og et skindstykke til en magnetknap til at lukke futteralet med, blev syet på før det blev syet sammen. Jeg valgte at sy stykkerne på med korssting og jeg valgte at sy futteralet sammen med små ri-sting, jeg syede frem og tilbage, så syningen kommer til at ligne en symaskinsstikning.

Vi brugte en skindnål (en skindnål er medet skarp, den er trekantet i spidsen) Vi brugte vokset tråd.

 

 

 

Det færdige futteral - med telefon i :-)

Der er "meget" forarbejde før man kan komme til at sy sit emne, man skal også være meget præcis, det er ikke godt at være for sjusket og for hurtig med sin tilberedelse.

Jeg kunne også godt have valgt knaphulssting til sammensyningen, det havde også været smukt tror jeg, det vil jeg afprøve en anden gang

 

 

Min hornske.

I vores emne "Vild Vinter" arbejder vi med forskellige materialer og teknikker.
I dag har vi arbejdet med horn.


Lav din egen hornske       Et godt link til en god arbejdsgang på arbejdet med en hornske.

Vi har arbejdet med horn fra sydamerikanske kvæg, (nok Waluzzikvæg hornene er kogt og stejlen er taget ud). Horn fra dansk kvæg er i forhold ikke ret store, hvis de overhovedet er forekommende, man brænder anlægget for horn væk på kalvene.

I gamle dage brugte folk meget mere fra dyrene, efter disse var slagtede. I dag i vores industrialiserede samfund kasseres ben, horn, sener, indvolde og klove.

Hos natur folk ( f.eks. samerne og inuitterne på Grønland og i Canada) brugtes hele dyret langt op i vores tid, desværre er der hos naturfolk også "gået industrialisering" i den, så naturfolkene kan ikke mere arbejde med materiale fra hele dyret, F.eks. kan samekvinderne ikke umiddelbart får sener til at lave sytråd med, de må bede om at få specialslagtninger af rener, for at kunne få materialer til at lave tråd ( ifg. Malin Vesseby, med insidan ut).
Samerne er også kendt for at skære i horn fra renerne, det er også svært for knivmagerne at få store nok horn, det er billigere at slagte tyrene unge, så er hornene ikke gode nok.

Vi skal lave en hornske.


Først er hornet renset for indmad og så skåret i mindre stykker og derefter skåret over på midten

        

 

Dernæst savede jeg hornstykket over på midten igen, det er lettere at slibe i den størrelse.  

 

 

 

Stykket blev både slebet på maskine og i hånden.

 

Derefter blev det smurt med Linolie og lagt i ovnen 5 minutter ved ca.  180 grader (pas på med tiden og graderne, får hornet for meget bliver det ligesom flæskesvær og går i stykker)

 

Husk at man ikke må lade en klud med linolie ligge, den kan selvantænde, så læg en linolieklud i en lukket metalspand indtil den kan destrueres på sikker måde)

 

 

Efter en tur i ovnen lægges hornstykket i pres mellem to stykker træ.

 

Så skal der laves en støbeform til skeen. Man støber også med tin.

 

 

 

 

 

Skeen skal også skæres i form og så slibes og slibes og slibes og så lige lidt mere! Man starter med et grovere sandpapir og slutter af med et meget fint sandpapir.

 



 

 

 

Så er skeen klar til at blive puttet i ovnen i ca. 2 minutter og så lægges den i støbeformen.

 

 

Skeen skal så, efter den er formet færdig, polleres.

 

AK ak! skeen blev lagt i ovnen og over i formen, formen gik i stykker ved hængslet. Så var det bare at lime det lille stykke på og lave et stykke læder og sætte formen sammen i den modsatte ende.

 

 

I gang igen! men skeen var for tyk, så den måtte lige slibes og pudses op igen.

Så blev skeen færdig og kom igennem polermaskinen.

Det er en langsommelig proces. Vi savede hornet ud på den mekaniske dekupørsav, det er bestemt ikke en teknik, jeg bryder mig om, jeg synes det var svært at styre saven/ hornet på saven, men måske skal jeg bare bruge "rugbrødsmotor" næste gang og save med en fuksvans og et løvsav.  Jeg skal i hvert fald føle jeg har mere styr over udsavningen før jeg kommer til at lide at arbejde i dette materiale. slibningen var fin nok.
For at kunne bruge en teknik sammen med børn, kræver det at man selv kan bruge teknikken på et kvalificeret niveau.

Nummer to ske ville jeg også lave, så stykke nummer to blev slebet, varmet og gjort fladt.

 

Hornstykket skulle lige slibes igen, det var jo for tykt! Et godt fif jeg fik af Kurt var at bruge en klods til at holde mediet ind til slibefladen så man kan passe på sine fingre.

 

Jeg ville jo med nummer to ske prøve at save den ud med løvsav,

 

 

Jeg startede, men det var endnu sværere end at bruge den mekaniske/ elektriske sav, så jeg bed tænderne og det lykkedes mig at save med dekupørsaven helt uden hjælp!

Ske nummer to igennem samme proces, klar til at blive formet, nu var skeen lidt svær at styre, så vi satte lige et par stykker "retningsbestemmere" på

 

Jeg er glad for mine to skeer og er gået i gang med en lille fiskebroche for at afprøve materialet til noget andet end skeer.

Jo mere man arbejder med materialet, jo mere sikker bliver man til at bruge teknikkerne - med man, mener jeg JEG.

 

 

 

 

Filethækling.

Da jeg hæklede huen kom jeg til at tale med en kollega, hun hækler også. Hun har mest hæklet "oldemorsfirkanter" og lavet tæpper og grydelapper.
Nu var hun begyndt på Filethækling. Meget spændende, men jeg vidste ikke hvad det var. Vi blev enige om at udforske emnet sammen.

Jeg googlede filethækling.


En henvisning til teknikken:
http://www.hendesverden.dk/handarbejdsskolen/Handarbejdsskolen-A-N/Hakleskolen/Filethakling/

  af Mettemorgenstjerne.dk


Jeg fandt hurtigt ud af at det havde jeg hæklet, da jeg var ung pige, vi kaldte det bare at hækle mellemværk.

Min farmor var en mester til at hækle mellemværk, hun hæklede de smukkeste stykker, i tyndt garn med en hæklenål i størrelse 1, 25 sommetider hæklede hun / vi med nål 0,75.



Hun hæklede også servietringe og glasbakker, det er så ikke lige i filethækling, men med det samme tynde garn.
Hun lærte mig at hækle mellemværk og glasbakker.

 

Min forsøg på filethækling.

Jeg hæklede et bånd, det vil jeg bruge som pynt på en dækserviet (dobbeltløber tror jeg den slags hedder.)

Jeg fandt min gamle hæklebog.

  Her er jeg startet på en bort med

                                                                         en rose eller et hjerte.

   Det skal være pynt på min dækserviet

  En stjernebort der kunne være sjov

                                                                             at lave, et eksempel fra min gamle hæklebog.

 

 

 Jeg har laver en bort med roser, den skal sammen med den hvide bruges til to "dobbeldækservieter"

 

Servietterne skal syes af  mørkerødt stof 

 

 

Her er den første dækserviet

Jeg har valgt at sætte filethæklingen forneden på servietten, den anden jeg skal lave vil jeg lege lidt med en anden placering.

 

Et kommende projekt???

 

Min kollega hæftede ender på "oldemors" firkanter til et tæppe, det er en ting jeg aldrig endnu har kastet  mig ud i

 

Måske det var et projekt?

 

Mit intarcia projekt.

Intarcia er en gammel teknik.
Intarcia betyder at indlægge et andet materiale i produktet.
Intarcia kendes tilbage fra faraonernes tid!

Intarcia bruges udelukkende som dekoration.

en lille film om teknikken

Intarcia laves ikke kun i træ

Intarcia laves også  sten, metal, elfenben, marmor, man kan vel også lave intarcia med plastik.
Man kan også strikke intarcia.

Intarciastrik på engelsk   (Engelsk og dansk strikkemåde er ikke den samme, men teknikken med tråden er det samme)

Imens vi arbejdede med vores modulopgave, var en af de teknikker vi fik vist intarcia med finer.
Vi kunne vælge mellem mange træsorter.
Jeg har valgt at lave yin og Yuan i tre farver. Det tænkte jeg var super enkelt, det var det så ikke, jeg lavede runde former - suk! Jeg kunne mærke at jeg skal øve mig meget i at styre savet.

Før man skal /kan gå i gang med at save ens motiv ud, limes fineren op med  papirtape. Så tegner man motivet på et stykke papir og limer det sammen med de stykker finer, man vil bruge. Man skal også huske et tykkere stykke finer, så man kan save motivet ud uden saven smutter igennem fineren på forkerte steder.

Der er lige en ting man skal huske!

Man skal overveje om det gør noget, at ens motiv bliver spejlvendt, man skal i hvert fald indtænke den vinkel!

Man laver et lille hul, hvorigennem man stikker sin savklinge. Man saver med et dekupørsav/ et løvsav.

I mit første projekt blev jeg aldrig gode venner med at save.

 

 

Man starter med at save de mindste stykker ud ( her øjnene)

 

 

 

 Derefter saver man de større dele.

 

Til sidst tager man mønsterpapiret væk og delene skal limes op på en krydsfinerplade.

 

 

Jeg tænkte jeg ville lave tre små æsker, hvor låget skal være min intarcia.

Men det bliver måske bare til tre "Ølbrikker" eller flaskebakker.

 

 

Nu er den første limet, desværre er der sket et eller andet, det ene "øje" er væk. Har jeg glemt det? eller er det faldet ud i presseprocessen?

 

Her er papirtapen ved at blive fjernet, så skal det slibes med et stykke fint sandpapir.

 

Næste omgang "limeri".

Spændende er det om alt er kommet med.

og JubIIIII det er det :-)

 

nu er pladerne klar  til viderforarbejdning. de skal skæres rene og jeg skal bestemme mig til om det skal være æskelåg eller glasbakker????

Jeg har valgt at bruge dem som glasbakker.

 

 

 

Jeg tror jeg holder mig til min antagelse om,  at det skal være ret store børn, der skal lave intarcia!, Teknikken er ikke ligetil, man skal være lidt mere øvet end jeg er i øjeblikket!