I dag har vi arbejdet med horn.
Lav din egen hornske Et godt link til en god arbejdsgang på arbejdet med en hornske.
Vi har arbejdet med horn fra sydamerikanske kvæg, (nok Waluzzikvæg hornene er kogt og stejlen er taget ud). Horn fra dansk kvæg er i forhold ikke ret store, hvis de overhovedet er forekommende, man brænder anlægget for horn væk på kalvene.
I gamle dage brugte folk meget mere fra dyrene, efter disse var slagtede. I dag i vores industrialiserede samfund kasseres ben, horn, sener, indvolde og klove.
Hos natur folk ( f.eks. samerne og inuitterne på Grønland og i Canada) brugtes hele dyret langt op i vores tid, desværre er der hos naturfolk også "gået industrialisering" i den, så naturfolkene kan ikke mere arbejde med materiale fra hele dyret, F.eks. kan samekvinderne ikke umiddelbart får sener til at lave sytråd med, de må bede om at få specialslagtninger af rener, for at kunne få materialer til at lave tråd ( ifg. Malin Vesseby, med insidan ut).
Samerne er også kendt for at skære i horn fra renerne, det er også svært for knivmagerne at få store nok horn, det er billigere at slagte tyrene unge, så er hornene ikke gode nok.
Vi skal lave en hornske.
Først er hornet renset for indmad og så skåret i mindre stykker og derefter skåret over på midten
Dernæst savede jeg hornstykket over på midten igen, det er lettere at slibe i den størrelse.
Stykket blev både slebet på maskine og i hånden.
Derefter blev det smurt med Linolie og lagt i ovnen 5 minutter ved ca. 180 grader (pas på med tiden og graderne, får hornet for meget bliver det ligesom flæskesvær og går i stykker)
Husk at man ikke må lade en klud med linolie ligge, den kan selvantænde, så læg en linolieklud i en lukket metalspand indtil den kan destrueres på sikker måde)
Efter en tur i ovnen lægges hornstykket i pres mellem to stykker træ.
Så skal der laves en støbeform til skeen. Man støber også med tin.
Skeen skal også skæres i form og så slibes og slibes og slibes og så lige lidt mere! Man starter med et grovere sandpapir og slutter af med et meget fint sandpapir.
Så er skeen klar til at blive puttet i ovnen i ca. 2 minutter og så lægges den i støbeformen.
Skeen skal så, efter den er formet færdig, polleres.
AK ak! skeen blev lagt i ovnen og over i formen, formen gik i stykker ved hængslet. Så var det bare at lime det lille stykke på og lave et stykke læder og sætte formen sammen i den modsatte ende.
I gang igen! men skeen var for tyk, så den måtte lige slibes og pudses op igen.
Så blev skeen færdig og kom igennem polermaskinen.
Det er en langsommelig proces. Vi savede hornet ud på den mekaniske dekupørsav, det er bestemt ikke en teknik, jeg bryder mig om, jeg synes det var svært at styre saven/ hornet på saven, men måske skal jeg bare bruge "rugbrødsmotor" næste gang og save med en fuksvans og et løvsav. Jeg skal i hvert fald føle jeg har mere styr over udsavningen før jeg kommer til at lide at arbejde i dette materiale. slibningen var fin nok.
For at kunne bruge en teknik sammen med børn, kræver det at man selv kan bruge teknikken på et kvalificeret niveau.
Nummer to ske ville jeg også lave, så stykke nummer to blev slebet, varmet og gjort fladt.
Hornstykket skulle lige slibes igen, det var jo for tykt! Et godt fif jeg fik af Kurt var at bruge en klods til at holde mediet ind til slibefladen så man kan passe på sine fingre.
Jeg ville jo med nummer to ske prøve at save den ud med løvsav,
Jeg startede, men det var endnu sværere end at bruge den mekaniske/ elektriske sav, så jeg bed tænderne og det lykkedes mig at save med dekupørsaven helt uden hjælp!
Ske nummer to igennem samme proces, klar til at blive formet, nu var skeen lidt svær at styre, så vi satte lige et par stykker "retningsbestemmere" på
Jeg er glad for mine to skeer og er gået i gang med en lille fiskebroche for at afprøve materialet til noget andet end skeer.
Jo mere man arbejder med materialet, jo mere sikker bliver man til at bruge teknikkerne - med man, mener jeg JEG.
af Mettemorgenstjerne.dk
