mandag den 2. marts 2015

Min hornske.

I vores emne "Vild Vinter" arbejder vi med forskellige materialer og teknikker.
I dag har vi arbejdet med horn.


Lav din egen hornske       Et godt link til en god arbejdsgang på arbejdet med en hornske.





Vi har arbejdet med horn fra sydamerikanske kvæg, (nok Waluzzikvæg hornene er kogt og stejlen er taget ud). Horn fra dansk kvæg er i forhold ikke ret store, hvis de overhovedet er forekommende, man brænder anlægget for horn væk på kalvene.

I gamle dage brugte folk meget mere fra dyrene, efter disse var slagtede. I dag i vores industrialiserede samfund kasseres ben, horn, sener, indvolde og klove.

Hos natur folk ( f.eks. samerne og inuitterne på Grønland og i Canada) brugtes hele dyret langt op i vores tid, desværre er der hos naturfolk også "gået industrialisering" i den, så naturfolkene kan ikke mere arbejde med materiale fra hele dyret, F.eks. kan samekvinderne ikke umiddelbart får sener til at lave sytråd med, de må bede om at få specialslagtninger af rener, for at kunne få materialer til at lave tråd ( ifg. Malin Vesseby, med insidan ut).
Samerne er også kendt for at skære i horn fra renerne, det er også svært for knivmagerne at få store nok horn, det er billigere at slagte tyrene unge, så er hornene ikke gode nok.

Vi skal lave en hornske.


Først er hornet renset for indmad og så skåret i mindre stykker og derefter skåret over på midten




        
 
Dernæst savede jeg hornstykket over på midten igen, det er lettere at slibe i den størrelse.  
 
 

 
Stykket blev både slebet på maskine og i hånden.
 
Derefter blev det smurt med Linolie og lagt i ovnen 5 minutter ved ca.  180 grader (pas på med tiden og graderne, får hornet for meget bliver det ligesom flæskesvær og går i stykker)
 
Husk at man ikke må lade en klud med linolie ligge, den kan selvantænde, så læg en linolieklud i en lukket metalspand indtil den kan destrueres på sikker måde)
 


 
Efter en tur i ovnen lægges hornstykket i pres mellem to stykker træ.
 
Så skal der laves en støbeform til skeen. Man støber også med tin.
 
 
 


 

 
Skeen skal også skæres i form og så slibes og slibes og slibes og så lige lidt mere! Man starter med et grovere sandpapir og slutter af med et meget fint sandpapir.
 

 
 
 
Så er skeen klar til at blive puttet i ovnen i ca. 2 minutter og så lægges den i støbeformen.
 

 
Skeen skal så, efter den er formet færdig, polleres.
 

AK ak! skeen blev lagt i ovnen og over i formen, formen gik i stykker ved hængslet. Så var det bare at lime det lille stykke på og lave et stykke læder og sætte formen sammen i den modsatte ende.
 
 

I gang igen! men skeen var for tyk, så den måtte lige slibes og pudses op igen.


Så blev skeen færdig og kom igennem polermaskinen.



Det er en langsommelig proces. Vi savede hornet ud på den mekaniske dekupørsav, det er bestemt ikke en teknik, jeg bryder mig om, jeg synes det var svært at styre saven/ hornet på saven, men måske skal jeg bare bruge "rugbrødsmotor" næste gang og save med en fuksvans og et løvsav.  Jeg skal i hvert fald føle jeg har mere styr over udsavningen før jeg kommer til at lide at arbejde i dette materiale. slibningen var fin nok.
For at kunne bruge en teknik sammen med børn, kræver det at man selv kan bruge teknikken på et kvalificeret niveau.



Nummer to ske ville jeg også lave, så stykke nummer to blev slebet, varmet og gjort fladt.

 
Hornstykket skulle lige slibes igen, det var jo for tykt! Et godt fif jeg fik af Kurt var at bruge en klods til at holde mediet ind til slibefladen så man kan passe på sine fingre.
 
Jeg ville jo med nummer to ske prøve at save den ud med løvsav,
 
 

Jeg startede, men det var endnu sværere end at bruge den mekaniske/ elektriske sav, så jeg bed tænderne og det lykkedes mig at save med dekupørsaven helt uden hjælp!



Ske nummer to igennem samme proces, klar til at blive formet, nu var skeen lidt svær at styre, så vi satte lige et par stykker "retningsbestemmere" på
 
Jeg er glad for mine to skeer og er gået i gang med en lille fiskebroche for at afprøve materialet til noget andet end skeer.
Jo mere man arbejder med materialet, jo mere sikker bliver man til at bruge teknikkerne - med man, mener jeg JEG.
 
 
 

 

Filethækling.

Da jeg hæklede huen kom jeg til at tale med en kollega, hun hækler også. Hun har mest hæklet "oldemorsfirkanter" og lavet tæpper og grydelapper.
Nu var hun begyndt på Filethækling. Meget spændende, men jeg vidste ikke hvad det var. Vi blev enige om at udforske emnet sammen.

Jeg googlede filethækling.


En henvisning til teknikken:
http://www.hendesverden.dk/handarbejdsskolen/Handarbejdsskolen-A-N/Hakleskolen/Filethakling/

  af Mettemorgenstjerne.dk


Jeg fandt hurtigt ud af at det havde jeg hæklet, da jeg var ung pige, vi kaldte det bare at hækle mellemværk.

Min farmor var en mester til at hækle mellemværk, hun hæklede de smukkeste stykker, i tyndt garn med en hæklenål i størrelse 1, 25 sommetider hæklede hun / vi med nål 0,75.



Hun hæklede også servietringe og glasbakker, det er så ikke lige i filethækling, men med det samme tynde garn.
Hun lærte mig at hækle mellemværk og glasbakker.

 

Min forsøg på filethækling.

Jeg hæklede et bånd, det vil jeg bruge som pynt på en dækserviet (dobbeltløber tror jeg den slags hedder.)

Jeg fandt min gamle hæklebog.

  Her er jeg startet på en bort med
                                                                         en rose eller et hjerte.



   Det skal være pynt på min dækserviet

  En stjernebort der kunne være sjov
                                                                             at lave, et eksempel fra min gamle hæklebog.
 
 
 Jeg har laver en bort med roser, den skal sammen med den hvide bruges til to "dobbeldækservieter"



 
Servietterne skal syes af  mørkerødt stof 
 
 
Her er den første dækserviet


Jeg har valgt at sætte filethæklingen forneden på servietten, den anden jeg skal lave vil jeg lege lidt med en anden placering.

 

Et kommende projekt???

 
Min kollega hæftede ender på "oldemors" firkanter til et tæppe, det er en ting jeg aldrig endnu har kastet  mig ud i
 


Måske det var et projekt?
 

mandag den 9. februar 2015

Mit intarcia projekt.



Intarcia er en gammel teknik.
Intarcia betyder at indlægge et andet materiale i produktet.
Intarcia kendes tilbage fra faraonernes tid!

Intarcia bruges udelukkende som dekoration.

en lille film om teknikken

Intarcia laves ikke kun i træ

Intarcia laves også  sten, metal, elfenben, marmor, man kan vel også lave intarcia med plastik.
Man kan også strikke intarcia.

Intarciastrik på engelsk   (Engelsk og dansk strikkemåde er ikke den samme, men teknikken med tråden er det samme)

Imens vi arbejdede med vores modulopgave, var en af de teknikker vi fik vist intarcia med finer.
Vi kunne vælge mellem mange træsorter.
Jeg har valgt at lave yin og Yuan i tre farver. Det tænkte jeg var super enkelt, det var det så ikke, jeg lavede runde former - suk! Jeg kunne mærke at jeg skal øve mig meget i at styre savet.


Før man skal /kan gå i gang med at save ens motiv ud, limes fineren op med  papirtape. Så tegner man motivet på et stykke papir og limer det sammen med de stykker finer, man vil bruge. Man skal også huske et tykkere stykke finer, så man kan save motivet ud uden saven smutter igennem fineren på forkerte steder.
Der er lige en ting man skal huske!
Man skal overveje om det gør noget, at ens motiv bliver spejlvendt, man skal i hvert fald indtænke den vinkel!
Man laver et lille hul, hvorigennem man stikker sin savklinge. Man saver med et dekupørsav/ et løvsav.
I mit første projekt blev jeg aldrig gode venner med at save.

 
 

Man starter med at save de mindste stykker ud ( her øjnene)
 
 

 
 Derefter saver man de større dele.


 
Til sidst tager man mønsterpapiret væk og delene skal limes op på en krydsfinerplade.
 
 
Jeg tænkte jeg ville lave tre små æsker, hvor låget skal være min intarcia.
Men det bliver måske bare til tre "Ølbrikker" eller flaskebakker.
 
 
Nu er den første limet, desværre er der sket et eller andet, det ene "øje" er væk. Har jeg glemt det? eller er det faldet ud i presseprocessen?
 

Her er papirtapen ved at blive fjernet, så skal det slibes med et stykke fint sandpapir.


 
Næste omgang "limeri".
Spændende er det om alt er kommet med.
og JubIIIII det er det :-)
 


nu er pladerne klar  til viderforarbejdning. de skal skæres rene og jeg skal bestemme mig til om det skal være æskelåg eller glasbakker????



Jeg har valgt at bruge dem som glasbakker.
 

 
 
Jeg tror jeg holder mig til min antagelse om,  at det skal være ret store børn, der skal lave intarcia!, Teknikken er ikke ligetil, man skal være lidt mere øvet end jeg er i øjeblikket!
 
 
 


 



søndag den 25. januar 2015

Æsker, kan de bruges i undervisningen?



I julegave var jeg så heldig at få en skabelon til en sekskantet æske. Jeg fik kun pap og sy-vejledning, stof måtte jeg selv bestemme(finde).

Det er et sjovt projekt at sy æsker.
Der er mange aspekter i designprocessen, man skal tænke over.
Hvor stor skal æsken være? hvilket stof skal man anvende? hvilken eller hvilke farver skal man bruge? Skal der vare indlæg af blødt materiale?  og hvor?
eller skal den bare være stof på pap?
Kan æskemageriet bruges i Håndværk og design?

Ind og se i færdigheds og vidensmålene for faget!
Jo der er punkter der kan "retfærdiggøre" det emne.
 
 
Jeg har valgt følgende punkter fra færdigheds- og vidensmålene:
 
Design:
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
 
Ideudvikling:

Færdigheds mål: Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for given rammer, herunder med digitale værktøjer.
 
Videns mål: Eleven har viden om skitsers formål og struktur

Ideafprøvning:

Færdigheds mål: Eleven kan afprøve materialer og teknikker i konkrete sammenhænge.

Videns mål: Eleven har viden om afprøvning af materialer og teknikker.


Produkt realisering:

Færdigheds mål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.

Videns mål: Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse

Evaluering:

Færdigheds mål: Eleven kan præsentere eget produkt, herunder med digitale værktøjer

Videns mål: Eleven har viden om præsentationsformer.


Disse mål vil jeg så omsætte i elevsprog sådan:

Ideudvikling:

Jeg kan tegne en skitse af min æske, jeg kan også lægge min skitse på min blog og forklare hvilke materialer jeg vil bruge.
Jeg ved hvorfor man skal lave en skitse.

Ideafprøvning:

Jeg ved hvordan jeg afprøver forskellige materialer, før jeg bare tager noget og går i gang.

Produkt realisering:

Jeg ved, hvordan jeg skal læse og følge en opskrift på en ting, jeg gerne vil fremstille.

Evaluering:

Jeg kan lave en flot præsentation af min ting, jeg viser den i aulaen og på min blog.

Tegn på at eleven er i mål:

Niveau 1:  eleven har fulgt en opskrift og fremstillet den æske læreren gav ham.

Niveau 2: eleven har lavet æsken og afprøvet med en anden størrelse. Eleven har lavet en præsentation på blog og for klassen og øvrige elever på skolen ( Aula)

Jeg kunne sagtens vælge punkter fra Håndværk - materialer eller Håndværk - forarbejdning at arbejde med, men jeg har valgt kun at fokusere på "Design".

Min egen fremstilling af æsken:

Først skulle skabelonerne klippes ud
Så skulle stoffet tilpasses og klippes til
Alle dele er gjort klar - eller næsten, det bløde vat - lag til bund og låg mangler.
Stoffet limes rundt om kanten.
I den oprindelige opskrift klipper man ikke stor af i "flapperne", men bukker dem ind mod "vrangsiden". Men det er den erfarne fremstillers eget valg at vælge, hvordan mam vil takle problemet med det "overskyende stof :-)
Delene er ved at være færdige.


   
De to dele er færdige. klar til at sættes sammen.
 
 


Den færdige æske - klar til brug.
 









torsdag den 22. januar 2015

Vanter af genbrugsstof




Vild vinter er vores hovedoverskrift på modul to.

Vi skal arbejde med materiel kultur.
Et spændende emne!
I studiet af den materielle kultur ser vi på
arkitekturen og eller på brugsting ( tøj, møbler og husgeråd)
Den historiske dimension ser man også på.
Man ser på stilperioder.

Kulturen er forskellig rundt om i verden,
teknikkerne er måske de samme i fremstillingen af  tingene ( der er dog små variationer, man strikker f.eks. forskelligt, hvis man er dansker eller englænder.)

Lufferne:

Vi skulle medbringe tøj af uld, der er blevet filtet ( måske valket)

I gamle dage ( det er sidste år eller for to år siden fandtes disse trøjer i hobetal i genbrugsbutikker og på Frellsens Hær) var det let at finde, men i denne omgang er det sværere at finde, uldtrøjer bliver åbenbart ikke afleveret i lige så store mængder som før. Er det den økonomiske krise der viser sig her?
Eller er trenden bare at man bruger uldtøjet længere og måske selv fremstiller noget??? er der kommet mere opmærksomhed på hvad tingene kan bruges til???

Jeg har fundet en trøje, i min søsters skab, men så sent at den ikke var tør nok til at fremstille noget af.


Jeg valgte at vaske trøjen på 60 grader med lidt ekstra vaskemiddel, måske skulle jeg bare have valgt 40 grader, den er meget filtet, tyk og god. Den skal måske blive til luffer eller til en taske??? det vil tiden vise.

Vi læste en sjov artikel om fremstillingen af Villum Jensens trøje. Det er en gammel mand der fortæller om sin trøje og dens tilblivelse. Den er lavet af fåreuld han selv har klippet og så fået damer til at spinde, tvinde, strikke og valke. det er en trøje der vil overleve ham, siger han.
Filtet/ valket und er meget slidstærkt og holdbart.

Tilbage til Lufferne.

Mønsteret klippes ud / konstrueres og lægges på stoffet. Husk trådretningen!

 
Vi har lånt ide og mønster fra:
 
 
 
Underhånden (tommelfingerstykket) syes sammen.

 
Så lægges overstykke og understykke sammen og syes sammen

 
Man syer luffen sammen over to gange.
først fra tommelfinger til bunden af luffen, så fra tommelfinger og til den anden bund ( eller åbning til hånden). 

 
Til sidst klippes lidt hakker i sømrummet på tommel og måske i rundingen af vanten og den vendes og kan tages i brug!
 
Husk nu at der skal være en højre og en venstre vante!
 
Lufferne kan man sagtens lave med elever. Det er ret let at ændre mønsterstørrelsen, det kan eleverne godt lære.
 
Uldstoffet kan man efterlyse på forældreintra. Gør man det i god tid - og måske i flere klasser på skolen, får man som regel rigeligt af det man efterspørger. (Man kan jo efterlyse godt vaskede / fejlvaskede uldtrøjer , eller bede forældrene om at vaske dem for varmt, det plejer forældre gerne at gøre)

onsdag den 7. januar 2015

Et personligt Ipadcover

 

 

 
Vi skulle lave en modulopgave - et ur. Vi blev præsenteret for forskellige teknikker vi kunne inddrage i opgaven.
En af teknikkerne var korstingsbroderi.
Korsstingsbroderi er en gammel teknik.
Det lærte alle piger i min barndom, KEDELIGT synes vi dengang, mine veninder og jeg.
Men man skal jo være åben, så der kom gang i broderiet.


Et af forslagene var dette broderi, det måtte jeg prøve og gik i gang.

Jeg blev faktisk helt bidt af korstingsbroderi, det er dejligt beroligende at sidde og lege med nål, tråd og farver.




Jeg valgte rød, lilla, grå, mørkeblå og en lysere blå farve.


Nu var broderiet færdigt! Hvad skal det så bruges til?
Det er for godt til at lade ligge, der er for meget arbejde i det!



Hvad skal jeg bruge det til? Hvad vil jeg kunne bruge det til med skolebørn? De skal jo hellere ikke bare lave prøver til ingen verdens nytte, det er jeg blevet udsat for i min skoletid, og det var ikke fedt! Det er der ikke tid til i dagens skole.
Alle vil gerne have et produkt - også selv om vi ikke skal være produktorienterede!


En taske til Ipadden kunne jeg designe! Det har jeg oven i købet brug for.

 
Det ville mange (måske især piger) også synes er ok, et personligt, individuelt Ipad cover!

Mange skolebørn har Ipads, enten personlige eller fået i skolen som arbejdsredskab.

Hvilke materialer ville jeg så arbejde med?

Jeg valgte gamle cowboybukser, broderiet fra "modulopgaveafprøvningen", stof til for

og






           et stykke skumgummi til at lægge i bunden af tasken     ( beskyttelse)
 (her skal man huske al lægge lidt til i længden, det havde jeg ikke helt tænkt på :-) )





 
Jeg valgte at sy stofstykker på broderiet for at lave et stykke stof til taskeklappen.




 
Jeg valgte at bruge en af symaskinens pyntestikninger rundt om broderiet




Klar til at sætte tasken sammen.  Der kom lige nogle rettelser til, det er ikke altid resultatet lige bliver som tænkt.


Knappen jeg har sat på har jeg på et kursus selv lavet, det kunne børn i skolen også designe.